• Lysets Mester

      I 1959 etablerede Henning Larsen sin egen tegnestue, og han var aktiv i mere end 50 år. Henning Larsen har skabt en lang række betydningsfulde bygningsværker i såvel Danmark som udlandet. Han blev ofte beskrevet som ’lysets mester’.

    • Vores oplevelser med lys kan være sekundkorte men enormt stærke i måden de påvirker os på. Det kan blive til øjeblikke, vi altid husker. Som dreng var Henning Larsen betaget af lysindfaldet i en landsbykirke i Vestjylland. Senere besøgte han Hallandsgården på Frilandsmuseet i Lyngby. Ovenlysvinduet i Hallandsgården gjorde et voldsomt indtryk på ham. Måden lyset ramte det murede, hvidkalkede ildsted på blev til udgangspunktet for hans senere arbejde ─ en mesterlig blanding af det direkte dagslys og det reflekterede lys.

      Gennem hele sit virke brugte han igen og igen ovenlysets og sidelysets styrke; i Klostermarksskolen i Roskilde, i Enghøj Kirke i Randers, i Handelshøjskolen i Dalgas Have på Frederiksberg, i Universitetet i Trondheim, Norge og i mesterværket Udenrigsministeriet i Riyadh, Saudi Arabien.

      I Trondheim tilskynder en hel vifte af dagslysindfald de studerende og underviserne i deres arbejde. Gennem tagets store glaspartier strømmer et kraftigt himmellys gennem bygningen. I Norge handlede det om at skaffe så meget dagslys som muligt. I Saudi Arabien var det vigtigt at styre og begrænse lysmængden, fordi der var så meget af det.

      Henning Larsens arbejde med dagslyset blev aldrig monotont, fordi det altid handlede om forandringerne mellem lys og skygge, mørke og klarhed. Det blev levende arkitektur til levende mennesker. Hans store værk Gentofte Bibliotek er blevet beskrevet som et bibliotek, der lyser af venlighed. Det er designet til mennesker og ikke til støvede bøger alene. Det, at arkitekturen har en forpligtelse over for virkeligheden og virkelige mennesker, optog ham meget.

      Henning Larsen arbejdede i en karakteristisk dansk tradition, hvor det handlede om at gøre opgaverne færdige og behandle materialerne med respekt. Men han var sig bevidst om, at den tradition han arbejdede indenfor, havde rødder og forbindelser til fremmedartede kulturer. Traditionen for stenbyggeri er f.eks. fælles for både dansk og arabisk kultur. Han bragte verden til sine danske projekter, ligesom han gav sine internationale projekter et umiskendeligt dansk vandmærke.

      Fra tegnestuens grundlæggelse i 1959 var den kendetegnet ved udsyn og nysgerrighed. Stockholms Universitet var en af de første konkurrencer, der blev vundet. Den betød et internationalt gennembrud. En førende engelsk kritiker skrev langt senere i en anmeldelse, at med Udenrigsministeriet i Riyadh, havde Henning Larsen formået, hvad forfatteren Rudyard Kipling have erklæret for umuligt: at forene Vesten og Østen.

      Gennem hele karrieren forsøgte han at sammensmelte nuet med det tidsløse. I et interview i 1992 talte han om problemerne med som arkitekt hele tiden at jage det nye, og hvorfor han selv befandt sig så godt i det 1800-tals hus, han boede i:

      ”Det drejer sig om, at det man laver har nogle kvaliteter, som er svære at tale om: materialer, proportioner, belysninger, størrelser, rytmer, det er det, der betyder noget i enhver stilart, i enhver periode, og det er sådan noget, der går igennem tiden, og derfor ikke har noget med tid at gøre.”
      Henning Larsen gik bort i 2013, og i dag er vi stolte af at bære hans navn. Hans nysgerrige og agile tilgang til arkitektur og hans evne til at skubbe grænserne for, hvad der var muligt, er stadig et holdepunkt for tegnestuen. Det var altid projekterne og det fælles arbejde, det handlede om.
      Indsigten fra Trondheim Universitet, hvor dagslysindfaldet inspirerer studerende og undervisere, lever videre i alle vores uddannelsesprojekter og i vores bæredygtighedsafdelings forskning i dagslysets positive virkning på indlæring.

      Forståelsen for, at arkitektur opstår i en udveksling mellem kulturkredse og aldrig i lukkede kredsløb, er en naturlig del af vores måde at arbejde både. Den oplevelse, som Udenrigsministeriet i Riyadh giver den besøgende; en følelse af at befinde sig i Danmark og Den Arabiske Verden på én og samme tid, er dyrebar. Den markerer den standard, vi fortsat stræber efter i alle vores projekter, hvor kulturer skal mødes.

      Og så skaber vi stadigvæk og altid arkitektur til mennesker. Vi bringer dagslyset ind i kontorbygninger og hovedkvarterer, i huse designet til kunst og kultur, i skoler og universiteter og i hospitaler, hvor mennesker har brug for at hele. Det gør vi, fordi dagslyset fører glæde med sig, og inspirer til udfoldelse og interaktion mellem mennesker. Det er levende arkitektur.

    Du har tilføjet et nyt link til din samling Du har slettet et link fra din samling