• LEAF Award til Bølgen i Vejle

      Bølgen i Vejle har vundet prisen som bedste boligbyggeri i konkurrencen om årets LEAF Awards. Prisen uddeles af sammenslutningen af europæiske arkitekter, Leading European Architects Forum, der siden 2002 har uddelt priser til nyskabende projekter på den arkitektoniske scene.

    • Søren Øllgaard, arkitekt og associeret partner i Henning Larsen Architects, var tilstede ved prisoverrækkelsen, der fandt sted ved et stort gallaarrangement fredag den 10. september i London.

      ”Det er fantastisk, at et projekt som dette kan opnå en så stor international anerkendelse”, siger Søren Øllgaard.”Bølgen opstod i sin tid som en meget enkel idé, en bølgestreg på et papir, og med opførelsen af de to første bølger har Vejle allerede fået et markant nyt vartegn – et skulpturelt ikon, der på én gang respekterer og udfordrer stedet”.

      Bølgen i Vejle vandt desuden d. 30. september Vejle-Prisen 2009, der uddeles af Vejle Byråd for ”smukt nybyggeri og anlæg af høj kvalitet”. Vejle-Prisen er byrådets arkitekturpris, der skal være med til at sætte fokus på kommunens arkitekturpolitik. 

    Du har tilføjet et nyt link til din samling Du har slettet et link fra din samling