• Bæredygtigt rådhus åbner i Viborg

      Med energirigtigt design, solceller på taget og termoaktive dæk får Viborg Kommune Danmarks første bæredygtige rådhus, designet til at danne ramme om borgermøder og et aktivt kontorfællesskab for kommunens mere end 900 ansatte i centraladministrationen.

    • Det nye rådhus er placeret på et tidligere kaserneområde lidt udenfor Viborg. Udformet som en stor hvid skulptur, der svæver over en mørk base, åbner huset sig mod rådhuspladsen og den nye grønne rådhuspark. Medarbejdere og besøgende inviteres indenfor i et hus, der er både lyst, åbent og fleksibelt. Fra husets base udgår et grønt tagforløb, nænsomt integreret med landskabet og de grønne parkeringstage, der omgiver forpladsen.

      I det store atrium, der spænder over seks etager fra gulv til loft, indgår den brede siddetrappe som et skulpturelt samlende element. På husets øverste etage, med fin udsigt og direkte adgang til en stor tagterrasse, er medarbejderkantinen og køkkenet placeret.

      Facadens bånd af dybe kassetter giver – ud over solafskærmning – huset et markant udtryk udadtil, hvor tagets form afspejler atriets geometri. Det 19.400 m2 store hus bliver et vartegn, en moderne arbejdsplads og et nyt sted i byen for både borgere og medarbejdere.

      Fotos: Thorbjørn Hansen, Kontraframe, Martin Schubert og Thomas Mølvig

    Du har tilføjet et nyt link til din samling Du har slettet et link fra din samling