• International Design Award til Harpa

    Harpa – Reykjavik Koncertsal og Konferencecenter har modtaget en pris ved International Design Awards 2011. Harpa modtager prisen for designets originalitet og kreativitet, husets udførelse og samlede indtryk.

  • Det islandske koncerthus har vundet sølv i kategorien ‘Institutional’ ved dette års International Design Awards (IDA). IDA blev grundlagt i 2007 af en gruppe designere og entreprenører. Foreningen har til formål at anerkende, hylde og promovere legendariske designpionerer og at spotte kommende talenter indenfor arkitektur og design.

    Vinderne fra 2011 og 2012 vil blive fejret ved en ceremoni i Los Angeles i april 2013. Derudover vil alle præmierede projekter blive præsenteret i en årlig publikation, som udkommer til næste forår.

    Det er anden gang Henning Larsen Architects er blandt vinderne ved International Design Awards. Tegnestuen vandt sidste år prisen ’Architecture of the Year’ for projektet Batumi Aquarium og Henning Larsen Architects blev hædret som ’Designer of the Year’, som er IDA’s mest eftertragtede pris.

    Harpa har, siden åbningen i 2011, vundet flere prestigefulde, internationale priser. Koncertsalen er designet af Henning Larsen Architects i samarbejde med Batteriið Architects. Den opsigtsvækkende, sydvendte facade er udviklet i samarbejde med den dansk-islandske kunstner Olafur Eliasson.

Du har tilføjet et nyt link til din samling Du har slettet et link fra din samling