• To collection
    • Vi designer Frankfurt School of Finance & Management

      Frankfurt School of Finance & Management har valgt at realisere Henning Larsens forslag til en ny skole centralt i Frankfurt. Skolen er en videregående uddannelsesinstitution placeret i et af Europas førende finanscentre.

    • ”Den centrale idé i Henning Larsen Architects’ forslag overbevidste os. Den nye campus har et legende udtryk. Det centrale torv, de forskellige åbne rum og terrasser inviterer studerende, ledere og lærere såvel som færdig-uddannede og gæster til at blive,” forklarer professor dr. Udo Steffens, rektor på Frankfurt School.

      Bygningens arkitektur motiverer de studerende til at interagere med om-verdenen. Auditorier og konferencelokaler er placeret side om side med offentligt tilgængelige funktioner som bibliotek, kantine og butikker.

      Bygningsmodulerne er placeret i forlængelse af hinanden i et aflangt, offentligt rum, som flere steder forbinder skolens funktioner med det eksisterende campusområde. Sammenhængen med det centrale erhvervsområde i Frankfurt styrker forbindelsen mellem det akademiske og erhvervsmæssige miljø, og øger de studerendes forståelse af erhvervslivets udfordringer og muligheder.

      ”Med placeringen og designet af vores nye campus vil vi integrere skolen mere med byen og Frankfurts liv. Allerede nu er vi involveret i lokalsamfundet og er en del af mange forskellige initiativer. Den nye bygning skal være med til at forstærke dette engagement”, siger professor dr. Udo Steffens, som understreger skolens engagement i en række aktuelle udfordringer og problemstillinger, såsom virkningen af mikrolån og økonomiske udfordringer i sektoren for genanvendelig energi.

      Den internationale konkurrence om en ny bygning til Frankfurt Shcool of Fiannace & Management blev udskrevet i samarbejde mellem skolen og Frankfurt by. Henning Larsen Architects konkurrerede mod fire inviterede teams. Heriblandt verdenskendte navne som Zaha Hadid, OMA og Domi-nique Perrault.

    Du har tilføjet et nyt link til din samling Du har slettet et link fra din samling