• Prækvalificeret til DTU Systembiologi

      Henning Larsen Architects er sammen med NNE Pharmaplan som totalrådgiver prækvalificeret til at afgive tilbud på projektet DTU Systembiologi, der indeholder en ny laboratoriebygning og renove-ring og ombygning af eksisterende faciliteter på i alt ca. 5.800 m2.

    • Det nye DTU Systembiologi skal indeholde state-of-the-art forsknings- og kontorfaciliteter samt fælles arealer. Det nye byggeri skal nænsomt integreres i den eksisterende arkitektur på DTU, og samtidig vil renoveringen af det eksisterende byggeri for Systembiologi fungere som et pilotprojekt for de kommende års renovering af DTU’s bygningsportefølje.

      DTU Systembiologi indeholder komplekse laboratorietekniske funktioner med høje krav til renlighed, klassifikation og indeslutning, og teamet Henning Larsen Architects og NNE Pharmaplan er bl.a. valgt ud til projektet på baggrund af sin solide referenceportefølje inden for lignende projekter.

      Henning Larsen Architects står bag en række laboratorie-byggerier til forskning i Norden og har arbejdet med forskningsbygninger i den store skala såvel som mindre opgaver. Listen tæller blandt andet Campus Ås i Norge, der både indeholder laboratorier og et dyrehospital, ESS i Lund og forskningskomplekset til Radiumhospitalet i Oslo – i den mindre ende af skalaen er laboratoriebygningen til Roskilde Universitet (RUC) under opførelse ligesom instituttet for energiteknik på Aalborg Universitet.

    Du har tilføjet et nyt link til din samling Du har slettet et link fra din samling