• To collection
    • Indvielse af Club La Santa

      Henning Larsen står bag designet af 40.000 m2 udbygning af Club La Santa på Lanzarote. Den 29. marts 2014 er dagen for den officielle indvielse af det velrenommerede ferie- og sportscenters nye suiter og faciliteter.

    • Målet med udvidelsen er blandt andet at kunne nå en langt bredere målgruppe, der ønsker en aktiv ferie, end hidtil. De nye rammer på Club La Santa kan dække dette behov og tilbyder nye måder at være aktiv på både individuelt og sammen med andre.

      ”Vi ser en mega-trend i hele Europa, hvor flere og flere i alle aldersgrupper er opmærksomme på de positive effekter af sport, motion og mindfulness, ikke mindst i forhold til at sikre sig et langt og godt liv, og en stressfri hverdag” udtaler administrerende direktør, Frederik Sohns.

      Foruden 96 nye suiter indeholder masterplanen et indendørs dansestudie på 250 m², et nyt stort udendørs område til de mange forskellige aerobic-, yoga- og danseklasser, samt et nyt svømmestadion.

    Du har tilføjet et nyt link til din samling Du har slettet et link fra din samling