- Henning
- Larsen
Nyt Herlev Hospital kommer til at fremstå som et patientvenligt, rationelt og fremtidssikret hospital. Det 52.000 m2 store byggeri kommer bl.a. til at indeholde en ny akutmodtagelse, et P-hus og et kvinde-barn-center med børne- og fødeafdeling.
Hospitalet kommer til at ligge i forbindelse med det eksisterende Herlev Hospital, og den nye bebyggelse kommer til at bestå af tre cirkulære bygninger placeret på forskudte, rektangulære baser. Den nye struktur skaber en række af indbydende, intime ude- og gårdrum. Det eksisterende hospitals høje, retvinklede geometri får dermed en nedskaleret og fortættet udbygning.
Henning Larsen Architects har ydermere designet et multireligiøst center, der skal favne de behov og trosretninger, som de mange forskellige patienter har. Hospitalet forventes at stå færdigt i 2018.