• Bæredygtigt kontorhus skyder op i Hyllie

      Et samarbejde mellem Henning Larsen og Skanska Sverige resulterer nu i et kontorbyggeri, der lever op til de højeste internationale standarder for bæredygtighed.

    • I disse dage færdiggøres den første del af kontorbyggeriet Klipporna i Hyllie ved Malmø, og byggeriet udmærker sig allerede med en topplacering i certificeringssystemet LEED. LEED, der står for Leadership in Energy & Environmental Design, er en Green Building-certificering, som stiller krav til eksempelvis indeklima, materialer og energiforbrug. Klipporna bygges efter den højeste certificeringsstandard, LEED Platinum.

      Certificeringen er opnået på baggrund af forskellige design- og konstruktionsmæssige tiltag. Blandt andet har indledende dagslysanalyser været afgørende for designprocessen i forsøget på at skabe optimale arbejdsforhold med minimalt brug af kunstigt lys. På bygningernes tage og i den centralt placerede oase vil grøn bevoksning skabe et grønt og fredeligt miljø, og rundt om bygningerne iværksættes Skanskas unikke Deep Green Cooling System, hvor boringer i jorden bidrager til en naturlig køling af kontorhuset.

      Tema Architects har stået for planerne, mens Henning Larsen Architects har designet bygningerne og facaderne.

      Det forventes, at det samlede byggeri vil stå færdigt ved udgangen af 2015.

    Du har tilføjet et nyt link til din samling Du har slettet et link fra din samling