• To collection
    • Første spadestik på European Spallation Source

      Tirsdag den 2. september blev byggeriet af en af verdens største og mest avancerede forskningsfaciliteter skudt i gang. Forskningsminister Sofie Carsten Nielsen og hendes svenske ministerkollega, Jan Björklund, deltog i ceremonien.

    • Et samarbejde mellem 17 europæiske lande, med Danmark og Sverige i spidsen, vil inden for få år resultere i et stort forskningscenter i Lund i Sverige. Tirsdag d. 2. september blev byggeriet officielt sat i gang, da den danske og svenske forskningsminister tog første spadestik på det nye European Spallation Source (ESS).

      ESS vil bestå af en række faciliteter, hvor omdrejningspunktet bliver et gigantisk mikroskop. Her vil forskere få mulighed for at se og fotografere de enkelte atomer og deres bevægelse i næsten ethvert materiale.

      Forskere og virksomheder vil få gavn af ESS, når de skal analysere nye materialer eller biologiske processer, som skal bruges til at udvikle nye produkter. De nye muligheder skal gøre fremtidens lægemidler, biobrændstoffer og produkter bedre.

      ESS er tegnet af Henning Larsen, COBE og SLA. Forskningscenteret skal tages i brug i 2019 og forventes at være fuldt udbygget i 2025.

    Du har tilføjet et nyt link til din samling Du har slettet et link fra din samling