• Rejsegilde på Microsofts nye danske domicil

      Håndværkerne var æresgæster, da der onsdag den 12. november blev holdt rejsegilde for Microsofts nye domicil på Kanalvej i Lyngby.

    • I sin tale fremhævede direktør i Danica Ejendomme, Peter Mering, det flotte arbejde, som håndværkerne har leveret. "Jeg vil gerne takke jer for godt samarbejde, og fordi I altid holder fokus på både kvalitet, tidsplan og sikkerhed på arbejdspladsen", lød det fra bygherren.

      Også Lyngby-Taarbæk Kommunes borgmester, Sofia Osmani, takkede håndværkerne for deres arbejde med at forandre Kanalvej. På talerlisten var desuden direktør i Microsoft, Charlotte Mark, og arkitekt og projektleder i Henning Larsen Architects, Hanan Ghizzaui.

      Det nye domicil skal samle Microsofts cirka 900 danske medarbejdere under samme tag. Bygningen er designet med henblik på at understøtte de processer og situationer, der opstår i en moderne vidensvirksomhed. Indretningen imødekommer medarbejdernes behov for både koncentration, videndeling og socialt samvær.

      Men også borgere og besøgende i Lyngby kommer til at nyde godt af de nye faciliteter. Virksomhedens såkaldte tech-cafe bliver nemlig åben for alle. I cafeen vil interesserede kunne få sig en kop kaffe, mens de oplever Microsofts nyeste produkter.

      Efter planen skal bygningen stå færdig i november 2015.

      Fotos: Byggerietsbilledbank.dk

    Du har tilføjet et nyt link til din samling Du har slettet et link fra din samling