• To collection
    • CNN: Banebrydende kongrescenter tager form

      CNN har besøgt Calabar International Convention Centre i Nigeria. Kongrescenteret er designet af Henning Larsen.

    • Soni Methu fra CNN har besøgt Nigerias nye kongrescenter, der er under opførelse i udkanten af byen Calabar. Bygningen skal tilbyde Calabars indbyggere et kulturelt værested samt tiltrække turister og virksomheder til området.

      “Oprettelsen af kongrescenteret i Calabar er en del af det store Summit Hills-projekt. Der bygges således også huse, et hospital, et hotel og en 18-hullers golfbane – alt sammen for at tiltrække turister,” fortæller Soni Methu.

      Kongrescenteret i Calabar består af tre sammenhængende, skulpturelle volumener. Bygningen ligger på en bakke og har en smuk, panoramisk udsigt over floddeltaet fra foyeren og terrasserne.

      I indslaget fra CNN forklarer den lokale projektleder Reginald Longdon, hvordan kongrescenteret er et vigtigt symbol på byens og delstatens vision for fremtiden: ”Bygningen symboliserer delstatens opblomstring. Vi bevæger os nu ind i fremtiden.”

      Calabar er allerede vært for adskillige konferencer, og med opførelsen af det nye kongrescenter håber man på at kunne tiltrække endnu flere turister og internationale møder.

      “Nigeria udvikler sig hurtigt for tiden, og når man som arkitekt inviteres til at bidrage til denne udvikling, har man en særlig forpligtelse til at tænke arkitektur som mere end bare et spørgsmål om geometri. Arkitektur bidrager også til et samfunds udvikling,” fortæller Louis Becker, der er kreativ direktør hos Henning Larsen Architects.

      Calabar International Convention Centre forventes at åbne i løbet af 2015.

       

    Du har tilføjet et nyt link til din samling Du har slettet et link fra din samling