• To collection
    • Køkkendesign af Henning Larsen Architects

      Henning Larsen Architects har i samarbejde med køkkenfirmaet Reform designet låger og bordplader til IKEAs standardkøkkenelementer. Idéen er, at flere skal have mulighed for at få glæden ved godt design.

    • Henning Larsen Architects’ køkkendesign fås i to udgaver: Én i egefinér med bånd i kobber og én med sprøjtelakerede låger i hvid eller sort med stålbånd i samme farve. De enkelte køkkenelementer kan derudover kombineres på mange forskellige måder.

      De varme og kolde materialer supplerer ikke bare hinanden æstetisk. De har også en funktion: Metalbåndene markerer, hvor man skal trykke på køkkenlågen for at åbne den, og samtidig beskytter de lågerne mod dagligdagens slid. Båndene tåler skrappere rengøring, og særligt kobbervarianten vil med tiden patinere smukt og give køkkenet en unik karakter.

      Køkkenet er inspireret af et klassisk snedkerkøkken. Det har hverken nogen for- eller bagside og kan derfor nemt integreres i et moderne hjem, hvor rummene mere og mere smelter sammen – fra køkken til spisestue til stue.

      Foruden Henning Larsen Architects har Reform designet køkkener i samarbejde med andre anerkendte danske tegnestuer. De nye køkkendesigns ser dagens lys for første gang på North Modern Messen i Bella Centeret den 13–15. august 2015

    Du har tilføjet et nyt link til din samling Du har slettet et link fra din samling