• To collection
    • Prækvalificeret til to uddannelsesbyggerier i Norge

      Henning Larsen Architects er prækvalificeret til at deltage i konkurrencerne om to nye uddannelsesbyggerier i Norge i henholdsvis Bergen og Horten syd for Oslo.

    • Til konkurrencen om Horten Videregående skole har Henning Larsen Architects indgået samarbejde med det norske entreprenørfirma Skanska. Teamet er prækvalificeret til en totalentreprisekonkurrence for en ny videregående skole, der udbyder, hvad der svarer til de danske ungdomsuddannelser. Projektet er på 18.000m2 og skal rumme cirka 1000 elever og 200 ansatte.

      I Bergen skal byens universitet, UiB, udvide med et 17.000 m2 stort forskningscenter, der skal rumme afdelingen for energi og teknologi. EnTek-byggeriet, som det er blevet døbt, skal blive til i samarbejde mellem Henning Larsen Architects og projekterings- og rådgivningsfirmaet Multiconsult. Det er visionen at det nye EnTek-byggeri kan bidrage til samarbejde og yderligere forskning på tværs af de eksisterende afdelinger i UiB.

      Henning Larsen Architects arbejder for øjeblikket på Norges største uddannelsesbyggeri til dato. Det nye campus Ås samlokaliserer dele af Fakultetet for veterinærmedicin og biovidenskab ved Ås Universitet med det norske Veterinærinstitut.

    Du har tilføjet et nyt link til din samling Du har slettet et link fra din samling