• To collection
    • International pris for bæredygtigt byggeri til SDU Campus Kolding

      Syddansk Universitets nye campus i Kolding har vundet den prestigefyldte LEAF Award i kategorien `Best Sustainable Development of the Year´2015. Projektet er designet af Henning Larsen Architects. Universitet er Danmarks første lavenergiuniversitet.

    • Prisen uddeles af sammenslutningen af europæiske arkitekter, Leading European Architects Forum, der siden 2002 har uddelt priser til nyskabende arkitektur.

      SDU Campus Kolding blev indviet i 2014. Bygningen understøtter forskellige læringsmetoder og er et fleksibelt og topmoderne læringsmiljø. Med sin trekantede form er det et markant nyt vartegn i Kolding.

      Det arkitektoniske design er i sig selv energibesparende. Geometrien sikrer den bedste udnyttelse af enhver kvadratmeter, og ovenlysvinduet i atriummet giver en ligelig fordeling af dagslyset i hele bygningen. Bygningen er udstyret med et dynamisk solafskærmningssystem bestående af ca. 1.600 trekantede skærme i perforeret stål. Skærmene er monteret på facaden og justerer sig selv i forhold til det skiftende dagslys og det ønskede lysindfald. Desuden er en lang række andre bæredygtige tiltag integreret i bygningen.

      Henning Larsen Architects og Tredje Natur vandt også en LEAF Award for ’Urban Design of the Year’ 2015 for Vinge Station. Henning Larsen Architects har igennem årene modtaget i alt fem LEAF Awards i forskellige kategorier.

    Du har tilføjet et nyt link til din samling Du har slettet et link fra din samling