• Nyt museum i Riga

      Henning Larsen Architects er blandt syv internationale arkitektvirksomheder, der er udvalgt til at konkurrere om at designe nyt museum for moderne kunst i Riga, Letland. Den nye museumsbygning bliver et nyt vartegn for de tre baltiske lande.

    • Med et budget på 225 mio. DKK er det målet at skabe et kulturelt og kunstnerisk midtpunkt for regionen. ”At skabe et museum, som kan konkurrere med andre museer verden over, er en udfordring for eksperter. Derfor har vi i konkurrencen inviteret internationale arkitekter med erfaring indenfor dette felt”, siger Romand Surnacovs, formand for den Lettiske Museum for Moderne Kunst Fond (LMoCAF).

      25 internationale arkitektvirksomheder blev inviteret til at ansøge. De syv udvalgte blev valgt på baggrund af deres faglige kompetencer og evner bedømt ud fra tidligere færdigbyggede projekter, herunder forståelse for problemstillinger omkring design af offentlige og kulturelle bygninger, samt erfaring med bæredygtigt bygningsdesign.

      Konkurrencen finansieres af The Boris and Inara Teterv Foundation og The ABLV Charitable Foundation, som begge er i tæt samarbejde med Letlands kulturministerium.

      En udstilling med de syv konkurrenceprojekter åbner, inden navnet på vinderen offentliggøres sidst i maj.

      Udover Henning Larsen Architects deltager Adjaye Associates, Sauerbruch Hutton, Caruso St John Architects, Neutelings Riedijk Architects, wHY og Architects Lahdelma & Mahlamäki.

    Du har tilføjet et nyt link til din samling Du har slettet et link fra din samling