• To collection
    • Mette Kynne valgt til DI's hovedbestyrelse

      På DI's generalforsamling er Mette Kynne Frandsen, CEO og partner, valgt ind i DI's hovedbestyrelse og indtræder også i forretningsudvalget. Det er første gang, at en repræsentant for arkitektbranchen er valgt til forretningsudvalget.

    • DI er Danmarks største erhvervsorganisation og repræsenterer 10.000 virksomheder. En af de 80 medlemsforeninger er arkitektbranchens arbejdsgiverforening, Danske Arkitektvirksomheder.

      "Det er en rigtig positiv udvikling, at arkitektbranchen får en stærkere stemme i DI. Jeg er meget glad for valget. I mit daglige virke er jeg vant til at arbejde med helheder, hvor kompleksiteten er stor, og finde løsninger gennem samarbejde og innovation. Den tilgang vil jeg tage med i DI," siger Mette Kynne Frandsen. "Dansk arkitektur har stor succes i udlandet. Det skyldes bl.a., at vi er blandt de førende i verden, når vi taler om bæredygtig arkitektur. Som leder af en mellemstor virksomhed på et globalt marked er jeg meget optaget af de internationale muligheder."

      DI's hovedbestyrelse tæller 51 medlemmer, bl.a. også formanden for Danske Arkitektvirksomheder, Kolja Nielsen. DI's forretningsudvalg har 12 medlemmer.

    Du har tilføjet et nyt link til din samling Du har slettet et link fra din samling