• To collection
    • Henning Larsen og COBE samarbejder om BørneRiget

      Henning Larsen og COBE er i fuld gang med at designe fremtidens børnehospital.

    • Rigshospitalet i København skal udvides med en ny fløj på ca. 58.000 m2. Ambitionen er at skabe verdens bedste hospital for behandling af børn, unge, fødende og deres familier.

      Henning Larsen Architects’ specialister i hospitalsbyggeri er derfor flyttet midlertidigt fra Vesterbrogade til Papirøen, hvor tegnestuen COBE har til huse. De to tegnestuers fælles kompetencer og erfaringer har nemlig sikret holdet en plads i designkonkurrencen om fremtidens børnehospital.

      Teamet har nu 8 uger til at omsætte Region Hovedstadens vision til et funktionelt, trygt og inspirerende design. I designprocessen trækker Henning Larsen Architects på erfaringer fra Ny Herlev Hospital, hvor tegnestuen blandt andet har designet et Kvinde-barn-center, der forventes at åbne i 2018.

      Henning Larsen Architects er prækvalificeret til konkurrencen som totalrådgiver med COBE, Søren Jensen Rådgivende Ingeniørfirma, Royal Haskoning DHV og Gemeinschaft som underrådgivere.

      Projektet, der bliver til i samarbejde mellem Rigshospitalet, Region Hovedstaden og Ole Kirks Fond, går under arbejdstitlen ”BørneRiget”. I alt seks teams er inviteret til at afgive tilbud. Den endelige vinder af projektkonkurrencen udvælges i august 2017.

    Du har tilføjet et nyt link til din samling Du har slettet et link fra din samling