• To collection
    • Vi har vundet konkurrencen om CORO's nye HQ

      Henning Larsen har designet et nyt hovedkontor og in-novation lab til den danske læskedrikfabrikant CO-RO. Bygningen bliver et udstillingsvindue for CO-RO’s nyeste viden og produkter og et naturligt mødested for hele den internationale organisation.

    • Det nye innovation lab og hovedkvarter er designet med udgangspunkt i CO-RO’s brand og værdier og med tanke på bygningens funktion. Arkitekturen og materialevalget udstråler kreativitet og opfindsomhed i tråd med virksomhedens produkter og filosofi.

      ”Visionen er at CO-RO’s globale innovation lab skal inspirere både medarbejdere, gæsteforskere og kunder til at tænke og handle kreativt hver dag. Bygningen skal afspejle kvalitet og være optimeret til en dynamisk hverdag i et sundt arbejdsmiljø”, siger arkitekt og partner Søren Øllgaard, Henning Larsen Architects.

      Hovedkvarteret skal opføres i forbindelse med CO-RO’s eksisterende bygninger i Frederikssund. Den ovale bygningskrop kobler sig på en eksisterende administrationsbygning, hvor hovedindgangen i dag er placeret. Fremover vil ankomsten ske i mellemrummet mellem den eksisterende og den nye bygning via et lyst indgangsparti og showroom.

      Bygningens primære funktion, laboratorierne, er placeret i et dobbelthøjt rum på første sal. Fra mezzaninen på anden sal, hvor marketingafdelingen er placeret, er der udsigt over laboratoriet. I stueetagen ligger kantinen og et åbent auditorium til brug ved produktpræsentationer etc. De øvrige kvadratmeter er fleksibelt indrettet til administrative formål. 

      Den to-etager høje bygning fremstår åben og inviterende. Arbejdsstationerne er fleksibelt og dynamisk indrettet med henblik på at optimere samarbejde og videndeling på tværs. Langs gangarealer og i forbindelse med arbejdspladserne er der indrettet uformelle mødesteder. Bygningen bliver således et naturligt centrum for både faglig- og social interaktion.

    Du har tilføjet et nyt link til din samling Du har slettet et link fra din samling