• Byens nye medborgerhus er rådhuset

      Henning Larsens rådhusbyggerier er kendetegnet ved en høj grad af åbenhed og transparens og mange blandede funktioner. Det giver et levende, fleksibelt rådhus til glæde og gavn for både bystyret og byens borgere.

    • I gamle dage skulle et rådhus indgyde ærefrygt og stadfæste administrationens magt over borgerne. Det skete ved hjælp af monumentale byggerier med høje døre og sale og et minimum af interaktion mellem bygning og omverden. Sådan er det heldigvis ikke længere.

      ”Et moderne rådhus skal have karakter af medborgerhus, hvor kultur, erhvervsliv, sundhed og administration smelter sammen og drager fordel af fælles faciliteter og beliggenhed”, forklarer Louis Becker, der er partner i Henning Larsen Architects og ansvarlig for flere af tegnestuens rådhusbyggerier både herhjemme og i udlandet. Han uddyber:

      ”Rådhuset er en fysisk manifestation af demokratiet i den forstand, at det afspejler nogle aktuelle samfundsstrømninger og -strukturer. I dag betyder det, at rådhusene åbner sig op og inviterer borgerne ind i kommunens maskinrum. Den administrative funktion er blotlagt og tilgængelig og byrådssalen anvendes til andre formål end det ugentlige byrådsmøde. På den måde får alle mennesker, uanset alder, køn og social baggrund, fri og lige adgang til demokratiet.”

      Transparens er nøgleordet i de moderne rådhusbyggerier, som Henning Larsen står bag – fra Ansbach i syd til Kiruna i nord. Et godt eksempel herhjemme er Middelfart Rådhus og Bycenter, som efter planen åbner i sensommeren 2017. Her kan man bogstavelig talt kigge lige ind i byrådssalen, når man som bilist passerer Lillebæltsbroen. Omvendt har de lokale byrødder og andre brugere af byrådssalen en storslået udsigt over bæltet gennem det store panorama, som også forbinder rådhuset med den omkringliggende by.

      ”Transparens skal forstås på flere planer. Der er tale om gennemsigtighed både i fysisk og overført betydning. I Middelfart er der en fysisk transparens i form af nogle store glaspartier, som sikrer både borgere og politikere indblik i hinandens hverdag. Men der er også en gennemsigtighed på et organisatorisk plan, fordi borgerne, når de skal i kontakt med kommunen bliver inviteret ind i foyeren i rådhusets hjerte, hvorfra de kan følge med i medarbejdernes gøremål på de øvre etager”, understreger Louis Becker.

      I Middelfart ser man en anden tendens, som har præget rådhusbyggeriet de senere år. En blanding af funktioner, som eksempelvis boliger og butikker, er med til at sikre et bæredygtigt økonomisk grundlag for de nye byggerier og giver borgerne flere anledninger til at besøge rådhuset. I Kiruna i det nordligste Sverige har man således valgt at integrere et kunstmuseum i byens nye rådhus. I Egedal Kommune nord for København er rådhuset integreret med et sundhedscenter og så videre.

      ”Fordelene ved samlokalisering er mange. Som noget af det vigtigste sikrer flere funktioner liv og aktivitet i og omkring rådhuset dagen og ugen igennem – også uden for åbningstid. Jo flere incitamenter, byens borgere har til at bruge rådhuset og dets faciliteter, jo større ejerskab føler de også til det nye hus. Den lokale forankring har en stor betydning for sammenhængskraften i kommunen og en stor værdi for demokratiet”, afslutter Louis Becker.

      Henning Larsen arbejder for øjeblikket på rådhusprojekter i Danmark, Sverige, Tyskland, på Færøerne og i Canada, hvor tegnestuen for nylig vandt konkurrencen om at designe et 46.500 m2 stort Civic Centre i Etobicoke, Toronto. Flere af rådhusene forventes af blive færdigbygget i løbet af 2017.

    Du har tilføjet et nyt link til din samling Du har slettet et link fra din samling