• To collection
    • Et borgercenter inspireret af Antikken

      Den 24. juni åbner delstaten Baden-Württembergs nye underjordiske borger- og mediecenter ved statsparlamentet i Stuttgart, Tyskland. Centret er tegnet af Henning Larsen.

    • Centrets agora, der er en moderne fortolkning af antikkens demokratiske mødested, udgør både et offentligt samlingssted og indgangspartiet til den underjordiske bygning:

      ”Vi har skabt en bygning, der næsten ikke kan ses i de fredede omgivelser omkring parlamentsbygningen, slotshaven og akademihaven,” siger Werner Frosch, partner hos Henning Larsen og Managing Director på kontoret i München.

      Ud over det store glasparti ved indgangen er der udgravet to lysgårde; to dybe huller i jorden, der giver dagslys i de underjordiske lokaler. Elevatorerne og gelenderne rundt om gårdene er de eneste dele af byggeriet, der ligger over jorden. På den måde respekterer det nye center den fredede parlamentsbygning og blender naturligt ind i landskabet i akademihaven.

      Den runde form kaster masser af dagslys ind gennem indgangens glasfacade. Formen minder om et amfiteater fra antikkens Grækenland, der med brede, indbydende trin fører ned til foyeren.

      Fra foyeren er der adgang til parlamentets presserum og yderligere tre mødelokaler. Besøgende får desuden mulighed for at lære mere om det politiske arbejde på stedet gennem centrets nye udstilling.

      ”Sammen med statsparlamentets turistinformation og designbureauet Echo & Flut har Henning Larsen udviklet en interaktiv multimedia-udstilling, der lever op til de nyeste undervisningsstandarder for museer,” forklarer Werner Frosch.

    Du har tilføjet et nyt link til din samling Du har slettet et link fra din samling