• Frederiksbjerg Skole modtager canadisk hæder

      Frederiksbjerg Skole er et ud af fem projekter, som er udvalgt til at modtage dette års ”AZ Award of Merit” af det anerkendte canadiske arkitekturmagasin, Azure Magazine.

    • Dette års AZ Awards of Merit i kategorien ‘Arkitektur over 1,000 m2’ er blevet tildelt fem innovative og inspirerende, stort anlagte byggerier over hele verden. Frederiksbjerg Skole er et af dem.

      Med denne særpris hyldes skolen for sit fokus på bevægelse som katalysator for læring.

      ”Når eleverne skal fra en etage til en anden, kan de vælge mellem at tage trappen eller benytte den tilstødende klatrevæggen, hvilket gør skolen akkurat lige så livlig som de elever, der løber, hopper og svinger sig gennem dens indre,” står der i juryens beskrivelse af projektet. 

      Frederiksbjerg Skole åbnede i august 2016. Siden da har elever fra seks til sekstenårsalderen haft mulighed for at lære og lege både indendørs og udendørs på skolen. Skolen er bygget til at give eleverne de bedst mulige forudsætninger for læring gennem bevægelse.

      AZ Awards er et initiativ af Azure Magazine, et prisvindende canadisk magasin med fokus på moderne arkitektur og design. Frederiksbjerg Skole har tidligere vundet priser for Årets Byggeri 2016, Årets Skolebyggeri 2016 og været nomineret til en Danish Design Award.

    Du har tilføjet et nyt link til din samling Du har slettet et link fra din samling