• To collection
    • Rådhus i Ansbach på vej

      Grundstenen til udbygning af Ansbachs Rådhus er lagt.

    • Den nye tilbygning af rådhuset i Ansback, Tyskland, er netop igangsat med den traditionsbundne grundstensnedlæggelse. Den nye tilbygning er direkte forbundet med den eksisterende bygning og danner et nyt indgangsparti badet i dagslys.

      ”I alle vores projekter fokuserer vi på at skabe levende rum til mennesker. Med den nye udbygning af Ansbach-distriktets rådhus, har vi ændret indgangspartiet, så medarbejderne har kortere vej til deres kontorer. Den transparente foyer kombinerer på harmonisk vis den nye og den gamle bygning og skaber en indbydende atmosfære for både medarbejdere og besøgende,” forklarer Werner Frosch, Partner i Henning Larsen og administrerende direktør for Henning Larsens kontor i München.

      ”Konstruktionens fokus har været at sikre fleksibilitet i måden, kontorområderne bruges på. I den forbindelse findes der i den nye bygning både åbne og lukkede arbejdsområder, samt flere konference- og mødelokaler til både intern og ekstern brug,” siger Werner Frosch.

      For at leve op til bæredygtige standarder, er tilbygningen bl.a. udstyret med et foto-voltaisk system på taget. Den første af de to konstruktionsfaser, der giver plads til 200 medarbejdere, forventes at stå færdig i 2018. I tilfælde af, at den forventede vækst i socialforvaltningen realiseres, kan en anden tilbygning nemt tilføjes.

      Richard Bartsch, Christa Naaß og Alexander Küßwetter fra Ansbachs kommunalbestyrelse indsatte en tidskapsel i grundstenen, som symbol på de gode ønsker for bygningen.

      Massiv rådhuserfaring

      Henning Larsens erfaring inden for rådhusbyggeri viser vejen frem, når det kommer til at skabe et økonomisk, bæredygtigt design.

      “Der er en tendens som har påvirket rådshusbyggerier i de seneste år. At samle funktioner som boliger og forretninger under samme tag. Det gør de nye bygninger mere økonomisk bæredygtige, og giver borgere flere mulighed for at bruge rådhuset. Jo flere incitamenter borgere har for at bruge rådhuset og dets faciliteter, desto mere ejerskab tager de også over det nye byggeri. Det styker sammenhængskraften i lokalområdet og styrker demokratiet,” siger Louis Becker, partner og principle designer i Henning Larsen.

      Henning Larsen arbejder i øjeblikket på rådhusprojekter i Danmark, Sverige, Tyskland, Færøerne og i Canada. Adskillige af disse rådhuse forventes at stå færdige i 2017.

    Du har tilføjet et nyt link til din samling Du har slettet et link fra din samling