• To collection
    • Frankfurt har fået en læringsinstitution i verdensklasse

      Den nye Frankfurt School of Finance & Management er nu åbnet. Skolen er tæt knyttet til byen og sætter nye standarder for transparent og åben læring.

    • Frankfurt School of Finance & Management etablerer arkitektonisk en stærk forbindelse til byen Frankfurt. Den 37.290 m2 store business school er designet som et åbent og transparent community centreret omkring et offentligt, indre rum, the Street of Knowledge, som hylder en af Frankfurts ældste gader, the Zeil. Skolen er designet til at være en mindre by i den større, urbane setting.

      'The Street of Knowledge' skaber et rum, hvor studerende, professorer og besøgende fra forretningsmiljøet kan myldre mellem hinanden, mødes og interagere. Fra den store, sydvendte terrasse på tredje sal har man en spektakulær udsigt over Frankfurt og på denne måde åbner bygningen sig mod byen, som er en af Europas største finanscentre. 

      Nye måder at lære

      En rig variation af rumligheder på skolen re-tænker traditionelle læringsstrukturer. Et mix af 61 samarbejdszoner til gruppearbejde, 38 seminarrum, 11 intime forelæsningsrum og 1 auditorium understreger betydningen af læring uden for det klassiske klasselokale.

      Henning Larsen forsker løbende i undervisning- og læringsmiljøer, og vi ved, at en substantiel del af god læring kommer af ideudveksling studerende imellem i uformelle miljøer med dialog i fokus. Frankfurt School of Finance and Management er designet til at give studerende og undervisere mulighed for at skifte mellem forskellige, mulige læringsmiljøer- og situationer.

      ”Vi har tilstræbt at skabe en skole, der med vilje udvisker grænserne mellem formel og uformel læring, og mellem uddannelse og forretningsliv. Jeg er meget tilfreds med måden, den centrale indre gade er blevet et spektakulært åbent rum, hvor folk mødes og engagere sig i hinanden,” kreativ direktør og ledende partner hos Henning Larsen, Louis Becker

      Dagslys forbedrer indlæring

      Alle vores uddannelsesprojekter har et stærkt fokus på dagslys og dets effekt på mennesker. I en rapport fra World Green Building Council fra 2013, er det fastlagt, at  studerende opnår 5-14% bedre resultater og lærer 20-26% hurtigere i omgivelser oplyst af naturligt dagslys.

      I Frankfurt School of Finance & Management giver et spektakulært ovenlys og dets placering et optimalt inflow a dagslys inde i bygningen.

      ”Som arkitekter ved vi, at dagslys er en af de vigtigste faktorer i læring. Det hjælper til at forbedre vores fokus og vores performance. Mit håb og min ambition er, at de varierede, lyse områder, vi har skabt til de studerende på Frankfurt School of Finance & Management vil bidrage massivt til den vigtige opgave at uddanne fremtidens unge, der vil excellere inden for deres felt,” siger Louis Becker.

    Du har tilføjet et nyt link til din samling Du har slettet et link fra din samling