• To collection
    • Et rådhus der næsten er gemt i landskabet

      Man skal næsten anstrenge sig for at få øje på Eystur kommunes nye rådhus på Færøerne. Ikke fordi det er en undseelig bygning, men fordi den forstår og respekterer den markante nordiske natur, der omgiver den

    • Broer, der ikke kun fungerer som bindeled, men som bliver til rigtige steder, hvor folk mødes og slår sig ned, har deres egen plads i verden. Firenze, Prag og Venedig har beboede broer, der har været med til at forme byerne. I det færøske vintermørke åbner der i dag en ganske særlig bygning, der også er en bro. Den spænder på tværs, ikke bare af elven i Norðragøta bygd men af to kommuner, der er blevet sammenlagt til ét fællesskab i Eystur kommune.

      Man skal næsten anstrenge sig for at få øje på Eystur kommunes nye rådhus. Ikke fordi det er en undseelig bygning, men fordi den forstår og respekterer den markante nordiske natur, der omgiver den. Som snittet ind i det frodige landskab, svævende mellem elven og det grønne græstæppe på taget, ligger det nye rådhus, der danner ramme om byrådets og det administrative personales arbejde. På Færøerne sætter naturen dagsordenen for menneskers erhverv og liv, og rent fysisk er man altid tæt på den. Rådhuset er en hyldest til landskabet og de traditionelle græsbeklædte træhuse, men viser samtidig hvad ny færøsk arkitektur kan være:

      ”Mange nutidige bud på færøsk arkitektur kopierer konkrete elementer fra det traditionelle byggeri. Jeg synes det er meget mere spændende at undersøge de bagvedliggende grundtanker i traditionelt byggeri. Et centralt tema i traditionelt byggeri på Færøerne er den udviskede grænse mellem natur og bygning, det at beskueren har svær ved at skelne hvor landskabet stopper og bygningen starter. Den primære designidé i rådhuset, er drevet af tanken om den flygtige grænse mellem landskab og bygning – det synes jeg kunne være ét bud på moderne færøsk arkitektur, ”siger Ósbjørn Jacobsen, partner hos Henning Larsen.

      Huset taler

      I byrådssalen mærker man tydeligt tætheden til naturen og vandet, der kan ses gennem et spejbeklædt glasoverdækket hul i gulvet. Rundt om hullet forsamles byrådet ved et cirkelformet bord, her sidder ingen for bordenden, men inspireret af indianske kivaer –  ceremonielle rådslagningssale, mødes alle på lige fod. Her træffes lokalsamfundets vigtige beslutninger, og gennem hullet i gulvet kan man være heldig at se ørred på deres vej op i elven eller ud i det åbne hav. Kunstneren Jens Ladekarl Thomsens lyd- og lysinstallation inspireret af lyde og strukturer i lokalsamfundet og den lokale natur, er integreret i rådhusets beklædning. Forbipasserende vil opleve at huset på nye måder ’taler til dem’ om den natur, der omgiver dem.

      Rådhuset påtager sig den vigtige opgave at blive et sted, der påny samler lokalbefolkningen. De udvendige terrasser og taget er åbne for kommunens beboere, der kan komme her i deres fritid, holde picnic og bade. Før fiskeindustrien holdt sit indtog med en stor og vigtig fabrik, var Norðragøta kendetegnet ved sin smukke strand, der fungerede som lokalt samlingssted ved mærkedage; her blev tændt bål til Nytår, flagdagen blev fejret den 25. april og folk brugte stranden til idrætsbegivenheder. Fabrikken er nu en vigtig motor i kommunens økonomi, men i Norðragøta har man også brug for igen at få et sted, hvor folk samles.

      Efter planen bliver Eystur kommunes Rådhus den første bygning i en regenerering af området. Det skal i de kommende år løftes med en række bygninger og initiativer, der understøtter det offentlige liv.

    Du har tilføjet et nyt link til din samling Du har slettet et link fra din samling