Du har tilføjet et nyt link til din samling Du har slettet et link fra din samling
  • Arkitektonisk vartegn tegner fremtiden i Sønderborg

    Sønderborg er godt på vej til at få et nyt arkitektonisk vartegn.

  • Ved rejsegildet i går for Alsik Hotel var vores samarbejdspartnere, projektets interessenter, lokal presse og håndværkerne til stede for at fejre de to elegant forbundne tårne på 9 og 14 etager. De tegner fremtiden i den historiske sønderjyske by.

    ”Det er en stor glæde, at vi med Alsik kan være med at skrive et nyt kapitel i Sønderborgs lange historie. Alsik vil åbne havnen op, skabe liv ved vandet og samtidig byde på en enestående udsigt, hvor man fra en udsigtsetage, 64 meter over havet, vil kunne se hvordan Alssund, skråningerne og landskabet omkranser Sønderborg. Som arkitekt har det været dybt inspirerende, at visionen bag Alsik og havneområdet generelt emmer af regional dedikation og skabertrang til at udvikle Sønderborg. Den energi har været smittende og det gode og vedholdende samarbejde med Bitten & Mads Clausens Fond og Asger Enggard vil sikre, at Alsik ikke kun bliver et markant varetegn der binder byens fortid sammen med fremtiden, men også skaber solide rammer for vækst og udvikling i regionen, ” siger Louis Becker, partner og design principal, Henning Larsen.

    Hotellet er en del af Frank Gehrys masterplan, der skal omdan­ne havnen fra erhvervshavn til aktiv bydel. Udover 190 værelser indeholder hotellet konferencefaciliteter til 400 personer samt en tilhørende waterpark med spa- og wellnessområde. Byggeriet vil stå færdigt i 2019.

    Fotos: Per Franson, Als-nyt