Du har tilføjet et nyt link til din samling Du har slettet et link fra din samling
  • Middelfart Rådhus og Klimakarréen i København blandt de bedste klimaløsninger

    Middelfart Rådhus og Klimakarréen i København er kommet i fornemt selskab blandt 100 af Danmarks bedste klimaløsninger.

  • Middelfart Rådhus og Klimakarréen i København er blandt de udvalgte klimaløsninger, som Realdania og Sustania beskriver i publikationen Klima100, der samler de bedste klimaprojekter fra kommuner rundt omkring i landet. Formålet med udgivelsen er at øge videndelingen og den grønne omstilling i kommunerne.

    Martha Lewis, som er senior arkitekt og specialist i bæredygtige materialer, har udformet ansøgningen til Klima100-publikationen i samarbejde med Middelfart Kommune. Hun ser et stort potentiale i udgivelsen som inspirationskatalog for fremtidige offentlige og private byggerier:  

    ”Jeg tager hatten af for de kommuner, der forstår nødvendigheden af at sætte baren højt og kræve de bedste løsninger allerede tidligt i projektets udvikling. Det er enormt tilfredsstillende som rådgiver at samarbejde med bygherrer med høje ambitioner og stærke målsætninger”, uddyber hun.

    I tilfældet med Middelfart Rådhus forventes der eksempelvis CO2-besparelser på 34% i materialevalg og drift sammenlignet med et byggeri fra 2015.

    Klima100 er udarbejdet af Sustainia, der med inputs fra CONCITO og et ekspertpanel har stået for vurdering og udvælgelse af klimaløsningerne. I Klima100 bliver projekterne også beskrevet ud fra deres bidrag til FN’s verdensmål. Klima100 kan downloades gratis på realdania.dk/klima100.