• Ungdommen involveres i Belfast transformation

    Som en del af udviklingen af Belfast Waterside, har vi været med til at arrangere en række af workshops for 18-30 årige fra Belfast for at sikre deres værdifulde inputs i transformationen af deres by.

  • Den 16 hektar store, ambitiøse masterplan for Belfast Waterside har til hensigt at re-populere den nordirske by Belfast. For at sikre det bedst mulige design, har vi arrangeret en række af workshops rettet mod 18-30-årige fra hele byen.

    ”Unge mennesker er en demografisk enhed, der kan være svære at nå, men som udgør de fremtidige indbyggere på det område, vi er ved at skabe,” siger Chris Kane, bestyrelsesformanden i Vanguard Real Estate, som står bag projektet, til the Business Eye:

    ”For at områder og byer kan lykkes i en moderne, globaliseret verden, er vi nødt til ikke bare at høste de bedste erfaringer fra de seneste årtier, men også lytte til de kommende indbyggere og forbrugere af byen. For at dette projekt i Belfast kan lykkes bedst muligt, vil vi sikre, at deres input er hørt, højt og sikkert, og influerer, hvordan designet fremskrider.”

    Projektlederen fra Henning Larsen, Lasse Westergaard, deltog i de forskellige workshops med stor entusiasme:

    ”Vi mener virkelig, at dette projekt har et enormt potentiale til at samle byen og dens indbyggere, og at det kan for bestandigt integrere the East Bank i den indre bykerne. Denne aldersgruppe specifikt er Belfasts fremtid, og de er gode til at se bort fra tidligere tiders strukturer og byens markante fortid og i stedet fokusere på de fremtidige løsninger, ” siger han.

    ”Vi har altid villet inkludere borgerne i Belfast meget tidligt i designfasen. At gøre dem til ambassadører for dette nye område og give dem indflydelse på nogle af de centrale elementer i masterplanen. Det har en enorm effekt at spørge dem, hvilke aktiviteter, de efterspørger i de urbane rum, de færdes i, hvad de drømmer om, og hvordan de vil bruge – eller ikke bruge - de foreslåede bygninger,” tilføjer han.

    De tre workshops er afholdt som supplement til tre offentlige arrangementer, som er åbne for alle aldersgrupper. De er afholdt i samarbejde med Turley Planning Consultants, Chris Kane fra Vanguard Real Estate og AECOM.

Du har tilføjet et nyt link til din samling Du har slettet et link fra din samling