• En bygning, der er imødekommende - men usynlig

     
    Hvordan designer man en bygning, der både er diskret og monumental. Parlamentsbygningen i den tyske delstat Baden-Württemberg fra 1961 havde brug for en tilbygning til besøgende, men tilbyningen skulle passe upåklageligt ind i et miljø fra tre tidsaldre. En udfordring, som Partner og daglig leder af vores kontor i Munchen, Werner Frosch, forklarer.

  • Hvad var den største udfordring ved dette design?

    Den største udfordring var at integrere bygningen i de eksisterende omgivelser, som er forskellige arkitektoniske elementer fra forskellige tidsaldre. Parlamentsbygningen fra 1961, den mere end 600 år gamle tilstødende paladshave og Akademihaven. Derudover ville Stuttgart gerne have en bygning, som ikke forstyrrede det øvrige udtryk og som derfor skulle placeres under overfladen. At skabe en bygning, der på en og samme tid er attraktiv og inspirerende – og nærmest usynlig og dog imødekommende, var en stor udfordring.”

    Hvad var jeres inspirationskilder?

    Siden bygningen er til parlamentet, har demokrati været et nøglesymbol for os. Når man tænker på demokrati, og særligt, når man kigger tilbage, dukker Antikkens Grækenland automatisk op på nethinden som en periode med en stor indflydelse på demokratisk arkitektur. Agoraen er kendt som en markedsplads, der hylder og fremmaner offentlige møder og politiske diskussioner. Vi ville gerne lave en moderne fortolkning af den antikke agora som et åbent forsamlingssted. Det endte med ikke bare at blive et indgangsparti til det underjordiske område, men også et imødekommende sted for de besøgende til at slappe af i haven og samles. Agoraen er endt mere som et landskabselement end et arkitektonisk element, hvilket passer perfekt ind i den vision, byen havde, om at bygningen ikke skulle være en distraktion.

    Hvordan designer man usynlighed?

    Den største udfordring ved at bygge nyt med respekt for noget eksisterende, er at sikre, at detaljerne er simple og ubemærkelsesværdige. Desto mere du planlægger usynlighed, des mere arkitektonisk viden kræver det. For eksempel er det krævende at få elevatorskakten og de nødvendige gelændre langs agoraens nedstigninger til at synes usynlige.  Vi har designet en cirkulær hældning i landskabet, hvilket reducerer de gennemsigtige gelændre på tagets kant og i det hele taget minimerer de synlige arkitektoniske elementer.

Du har tilføjet et nyt link til din samling Du har slettet et link fra din samling