• Vores kontor i København bliver et levende laboratorium

    En komplet renovering af vores 3000 m2 store kontor i København omdanner det til et levende laboratorium for materialer, forskning og vegetation i synergi med arkitektur.

  • Designet af en arbejdsplads skal håndtere mange moderne udfordringer – og muligheder. For at sikre os selv det bedst mulige arbejdsflow, et højt niveau af kreativitet og en fortløbende vidensdeling og effektivt samarbejde, har vi re-designet vores kontor i København.

    "Det her projekt handler om at praktisere det, vi tror på," siger den ansvarlige arkitekt for projektet, Lou Charrier.

    "Vi håndterer ofte den udfordring at designe arbejdspladser, som understøtter ambitioner og ønsker hos og for andre virksomheder. Nu gør vi det for os selv. Vi skaber en arbejdsplads, der understøtter vores arbejdsflow, som supporterer dem og forstærker dem, og sådan hjælper os alle til at gøre det bedste, vi kan. Et kontor, der oser af kreativitet, viser vores referencer og kompetencer, og som styrker vores mulighed for at videndele og samarbejde," siger hun.

    Designet rummer en opskalering i antallet af delte zoner som samarbejdsstationer, workshop faciliteter og rammer til uformelle møder inklusiv en lang række flexstationer, hvor en stor del af vores kolleger skal arbejde fra i et flow, der passer til dem. Et nyt, centralt placeret materialelaboratorium danner rammen om et showroom for fremtidens materialer, og på taget vil en ny have med to bifamilier og facadebeplantning give vores landskabsteam mulighed for at teste nye løsninger. Vi integrerer også et nyt udstillingsområde samt en markant plan for grafisk udsmykning.

    Designet er udformet på baggrund af ekstensiv research udi vores behov og ønsker, individuelt og som virksomhed, udformet og eksekveret af vores egen afdeling for Interior Design og en af vores PhD-studerende, antropolog Drev Thilmany.

    Kontoret i København huser omkring 200 medarbejdere.

Du har tilføjet et nyt link til din samling Du har slettet et link fra din samling