Du har tilføjet et nyt link til din samling Du har slettet et link fra din samling
  • Eystur Rådhus anderkendt for at bygge bro

    Eystur Rådhus er ”en virkelig speciel bygning”, ifølge juryen ved Global Architecture and Design Awards, som tildeler rådhuset sin første pris i Public Building-kategorien.

  • Det nye rådhus i Eystur kommune på Færøerne vinder sin første pris i kategorien Public Building ved Global Architecture and Design Awards 2018. Priserne bliver uddelt af Rethinking the Future, som hylder arkitektur og design, der søger løsninger på klimaforandringer og tager bæredygtighed ”det næste skridt”.

    Floden Eiðis plejede at markere grænsen mellem kommunerne Leirvik og Gøta. Men nu former rådhusets græsbeklædte tag en gangbro over floden og forener dermed to områder, der indtil 2009 var adskilt. Taget er frit tilgængeligt og skal fungere som et samlingspunkt for indbyggerne i Eystur.

    Rådhuset med det grønne tag er ikke blot en bygning som forbinder de to samfund, men også en bygning, der afspejler områdets liv. Bygningen hylder det karakteristiske nordiske landskab og de traditionelle lokale bygninger med græstage. Vanskeligheden ved at skelne mellem, hvor landskabet slutter og bygningen starter, er et centralt tema i traditionel Færøsk arkitektur.

    Det er respekten for de omgivelser, som bygningen befinder sig i, og dens evne til at bringe lokalsamfund sammen, som har resulteret i prisen.