Du har tilføjet et nyt link til din samling Du har slettet et link fra din samling
  • Fransk biotop fremmer velvære

    Den 30.000 m2 store kontorbygning ”The Biotope” i Lille, Frankrig, maksimerer adgangen til frisk luft, dagslys og grønne områder med et designkoncept centreret omkring åndbarhed og natur.

  • Mandag d. 24 september blev grundstenen lagt til vores 30.000m2 store biotop i den franske by, Lille. En milepæl i projektets rekordhurtige 15-måneders konstruktion.

    Bygningen, der oprindelig var tiltænkt som nyt hovedkvarter til det Det Europæiske Lægemiddelagentur, har en fysisk infrastruktur, der fremmer velvære. Begrebet Biotop strammer fra græsk og kan oversættes til ”livssted”. Det refererer til bygningens inkorporering af grøn vegetation.

    Prioriteringen af maksimal adgang til dagslys, frisk luft, og grønne områder er central for bygningens designkoncept, hvis fysiske form opfordrer til en forbindelse til naturen.

    ”Byggegrunden er del af en grøn ring, der består af parker, skove og haver, rundt om byens centrum. Derfor var vores hovedfokus at gøre denne bygning til en forsættelse af dette grønne bælte,” fortæller landskabsarkitekt i Henning Larsen, Clara Stewart.

    "Vi arbejdede sammen med lokale økologer for at sikre, at vi havde et stort udvalg af lokale træer og planter i hele bygningen, og for at implementere dem på en måde som bidrager til velbefindende. Det er meget vigtigt at have fysisk og visuel kontakt med naturen på en arbejdsplads, da dette bevisligt øger arbejdsglæden "

    Arbejdet på byggepladsen, hvor 60% af søjlerne og 80% af alle bærende vægge allerede er på plads, vil forsætte vinteren igennem. Med et hold bestående af 400 håndværkere og fire kraner forventes Biotopen at stå klar i december 2019.