Du har tilføjet et nyt link til din samling Du har slettet et link fra din samling
  • Hong Kongs grønneste skole giver plads til samarbejde og kreativitet

    Midt i Hong Kongs betonjungle står den nye French International School som en levende, grøn oase i den kompakte by. 1100 elever nyder nu et farverigt læringsrum, der sætter standarden for morgendagens læringsmiljøer.

  • Lige over gadeplan, i Hong Kongs Tseung Kwan O-distrikt, rammer sollyset den kalejdoskopiske facade på The French International School, og strømmer igennem bygningens vinduer, som er placeret som et net af 627 multifarvede fliser. Set fra gaden leder denne farverige facade opmærksomheden på den nye skole - et levende og bæredygtigt miljø, der understøtter en multikulturel uddannelse i verdensklasse.

    Den 19.600 m2 nye skolebygning stod færdig i september 2018 og skaber et åbent og aktivt læringsmiljø, der placerer skolen i spidsen for pædagogisk innovation i Hong Kong.

    "Vi har i designet opløst de traditionelle klasseværelser, og skubber dermed grænserne for, hvordan læringsrum kan give lærere og elever muligheden for at arbejde sammen i et mere åbent og samarbejdsvenligt rum", siger Claude Godefroy, design direktør og partner hos Henning Larsen Hong Kong.

    I grundskolen er de traditionelt lukkede klasseværelser fusioneret sammen i en række store åbne planområder, der kaldes ’Villas’ - hver med 125 elever i samme aldersgruppe. Lærerne kan åbne deres klasser op til hinanden og dele et centralt område, kaldet Agora, hvor gruppearbejde kan udfolde sig.

    Fremmer en grøn og bæredygtig agenda

    Grøn i form og funktion, er campuset et forbillede på bæredygtighed. Bygningens og facadens udformning er optimeret til at samspille med det lokale klima, reducere energiforbruget og øge komforten ved hjælp af indirekte ventilation.

    "Med sin brede vifte af bæredygtige foranstaltninger, lige fra materialevalg, til de mange passive designs til energibesparing og sikringen af godt dagslys, til skolens evne til at dele rum med det omgivende samfund, er den nye skole en lektion i bæredygtig arkitektur for elever og lokale bygherrer," forklarer Partner og Design Director i Hong Kong, Claude Godefroy.

    Generøst lys

    Skolen er designet, så der er rigeligt dagslys i alle rum, og i det solrige, tropiske klima, kræver det en strategisk placering af vinduer og en kraftig solafskærmning. Alle klasseværelserne vender enten mod Nord eller Syd for at undgå den skarpe lavtstående sol fra Øst og Vest, og de dybe brise-soleil skygger facaden af, for at undgå direkte sollyseksponering.

    Afskærmningerne fjerner helt behovet for persienner eller gardiner og gør det muligt at bruge et klarere glas, hvilket giver et mere naturligt lysindfald. Lyset er derfor generøst og homogent hele dagen.

    Vegetation i en betonjungle

    42 træer, et levende rækværk, hængende planter og en 550m2 botanisk have beplantet med indfødte sydkinesiske planter, er blandt de grønne områder, der etablerer skolen som en frodig have i det befolkningstætte Hong Kong.

    Vegetationen forbedrer luftkvaliteten, og de naturlige vindstrømninger cirkulerer frisk luft gennem bygningen og reducerer dermed afhængigheden af aircondition. Med rigelig mulighed for at studere i, bevæge sig blandt og dyrke disse haver, kan eleverne få praktisk erfaring med regionens naturlige vegetation, fremelske en miljøbevidsthed og en praktisk uddannelse i bæredygtighed.