Du har tilføjet et nyt link til din samling Du har slettet et link fra din samling
  • Arkitektur skal understøtte læring

    Hvordan får man transformeret æstetisk og bæredygtigt arkitektonisk design til læring og et blomstrende lokalmiljø? Campus Kolding på Syddansk Universitet er et bud.

  • Campus Kolding-bygningen på Syddansk Universitet bød de første studerende velkommen i september 2014. Det arkitektoniske design trækker læringsprocesser ud i det åbne og ind i hjertet af bygningen – væk fra lange korridorer og lukkede klasseværelser, som man oftest ser i traditionelle universitetsbygninger. Det dynamiske atrium inviterer de studerende til uformelle møder hinanden imellem og skaber muligheden for let at vælge alternative og uformelle læringsmiljøer og læseområder. Klasseværelserne og kontorerne, som er placeret rundt langs kanten af bygningen, repræsenterer den mere formelle del af universitetsbygningen.

    Per Krogh Hansen, afdelingsleder ved Syddansk Universitet, bekræfter at Syddansk Universitet ønskede at tilbyde forskellige typer studiemiljøer for at imødekomme flest mulige interaktionsformer for både de studierene og underviserne.

    "Vi har både god plads til individuel læring samt højborde til formelle og uformelle gruppesessioner. Vi har også nogle mere aflukkede miljøer, som fungerer som semi-åbne gruppeværelser. Lærere flytter ofte lektioner ud af klasseværelserne og ind i disse lokaler, da det har vist sig at eleverne her arbejder mere samme og lærer af hinanden. Det giver også eleverne en større nysgerrighed på, hvad deres medstuderende arbejder med," siger han.

    "Vi har lagt høj prioritet på at tilbyde store, åbne rum til eleverne, fordi vi ønskede at flytte læringen ud af klasseværelserne og ind i de frie rum."

    Den bæredygtige side

    Siden den nye campus blev indviet har meget ændret sig i Kolding. Borgmester i Kolding Jørn Pedersen udtaler, at indførelsen af de nye uddannelsesområder har haft en markant indflydelse på lokalsamfundet.

    "Syddansk Universitets nye campus er en virkelig fantastisk konstruktion, og den har givet et dramatisk mentalt boost til hele det omkringliggende område. Nu tilbyder Kolding et større udvalg af kurser og uddannelser end i nogen anden dansk universitetsby. Det betyder, at vi har udviklet en helt unik profil, der resulterede i at UNESCO inkluderede Kolding på deres liste over kreative byer i 2017, siger Jørn Pedersen.

    "Det faktum, at hele bygningen er konstrueret til at være meget bæredygtig har haft stor betydning for vores samfund", slutter han.

    Artiklen er udarbejdet i samarbejde med Danish.tm.