Du har tilføjet et nyt link til din samling Du har slettet et link fra din samling
  • “Det gamle skibsværft er smukt som det er”

    Et design til fodgængere og ikke biler. Lead designerne bag masterplanen til The Imperial Shipyard i Gdansk, Mateusz Mastalski og Sofia Lundeholm diskuterer fremtiden for Europas tidligere skibsværfter.

  • Lad os starte fra begyndelsen. Hvordan gik det til, at en svensker og en polak nu arbejder på et design i Gdansk?

    MATEUSZ MASTALSKI: Jeg er fra Silesien og har tilbragt dele af min barndom i Szczawnica. Jeg voksede up tæt på minen, så det industrielle klima står mig nært. Allerede i mit første år på studiet, blev vi introduceret til det post-industrielle, og jeg vil tro, at alle arkitekter har en drøm om at designe et tidligere skibsværft.

    Kan I huske jeres besøg på skibsværftet i Gdansk?

    MATEUSZ MASTALSKI: Da vi første gang besøgte området med vores chef, faldt vi fuldstændig for stedet. Vi sagde til os selv, at vi ville gøre alt, hvad der var muligt, for at vinde konkurrencen. Skibsværftets historie og også dets bygningers arkitektoniske signifikans er unikt.

    SOFIA LUNDEHOLM: Min første oplevelse er stadig meget frisk. Før vi besøgte området, havde jeg hørt historier om Gdansk fra svenske venner, der havde studeret der. Jeg vidste, at det var en by med en intens historisk arv og unikke ressourcer. Så snart vi gik i gang, begyndte jeg at udforske byens historie og søge efter mere detaljerede informationer. Man kan ikke skabe et godt urbant projekt uden at kendes stedets kontekst. Jeg noterede mig også hurtigt den arkitektoniske dualitet i Gdansk. Mix’et mellem moderne og historisk arkitektur. Når man ser ud over byen, er der mange kirkespir. Her på skibsværftet vil vi skabe en balance mellem den historiske kontekst og de mere moderne objekter, som der også er.

    Med tre andre internationale forslag, har denne balance tydeligvis appelleret til investoren, da han valgte jeres. Han forklarede, at jeres forslag intervenerede mindst med den eksisterende struktur på skibsværftet. Hvordan vil I kombinere det historiske og det moderne?

    SOFIA LUNDEHOLM: Det er meget vigtigt for os at komplimentere, hvad der er ladt tilbage på skibsværftet. Vi er opmærksomme på materialitet, skalaer, proportioner og arkitekturen i de bygninger, der er omkring. Vi tilføjer struktur, der vil fungere optimalt i en moderne hensigt – men deres karakter vil understrege de gamle bygningers betydning.

    MATEUSZ MASTALSKI: Der findes en japansk metode til at kombinere materialer, som vi bruger. For eksempel kan en træsøjle få en afslutning af sten, som bevarer dens funktion, struktur og form. For os er skibsværftet smukt som det er. Derfor vil vi ikke overvælde de eksisterende bygninger, men understrege dem.

    København er associeret med stærke public spaces. København er en by for fodgængere og cyklister, og det er, selvfølgelig, hjemsted for Jan Gehl. Derfor selvklart en inspiration. Men kigger I andre steder i Europa for eksempler?

    MATEUSZ MASTALSKI: Vores kontor har flere projekter langs den københavnske havnefront. Det faktum, at København åbner op mod vandet og forsøger at få allermest muligt ud af de gamle havnepmråder er en stor inspiration for os. I vores baghoved er selvfølgelig arven fra Jan Gehl.

    Som polak kender du stedets kontekst godt, men resten af holdet måtte lære alting. Hvordan forklarede du dem om områdets betydning – ikke bare for Gdansk?

    MATEUSZ MASTALSKI:

    I et halvt år diskuterede vi post-skibsværft områderne betydning I Pole nog Gdansk. Jeg talte om den kulturelle, politiske og økonomiske kontekst. Vi fokuserede på det faktum, at området var indhegnet i årevis, og nu bliver åbnet op igen for at blive til by. The Imperial Shipyard var en by i byen – vi ville gerne lytte til, hvad der foregik derinde. En interessant ting, vi fandt ud af, var at medarbejderne havde plantet blomster nogle designerede firmahaver.

    Sikke en substitut for public spaces?

    MATEUSZ MASTALSKI: Ja, det er blandt andet også derfor, vi vil berige stedet med den slags fænomener. Det er en meget vigtig detalje for os, at mange flere generationer af Gdansk-indbyggere har arbejdet her. Fra begyndelsen besluttede vi at bevare de historiske bygninger.

    En smule risikofyldt. Investoren kunne have valgt et forslag, der ville bygge opad og tilføje flere lejligheder og kontorer. Var I ikke fristet af at placere et par højhuse i nogle af gårdrummene?

    MATEUSZ MASTALSKI: Der var en risiko, men både for os og de to polske studios, der samarbejdede med os, A2P2 fra Gdansk og BBGK fra Warzava, var det vigtigt at bevare den lave bebyggelse og skalaen i det historiske område. Heldigvis delte investoren dette synspunkt. Samtidig skulle densiteten i beboelsesbyggeriet værre høj nok til at skabe et egentligt boligdistrikt. Jo, vi prøvede at arbejde med højere skala forskellige steder, men vi følte ikke, det var et spil, vi skulle spille. Så de højere bygninger er placeret i plottets hjørner.

    I årevis har der været en diskussion i Gdansk om, hvad der kan rives ned og hvad der skal bevares i det tidligere skibsværft.

    MATEUSZ MASTALSKI: Vi vil beholde så meget som muligt, men ikke alle bygningerne er i god nok stand til at kunne fungere i det nye distrikt. De store haller bliver bevaret og adapteret til kulturelt brug, arbejdspladser, restauranter og museer. Vi bevarer også de mindre aspekter af arkitekturen som f.eks. kajen, skinnerne og docken.

    Den nye bys succes kommer til at afhænge af, om I kan lykkes med at skabe et distrikt for de yngre, de ældre, for familier med børn, for studerende og for ejendomsinvestorer, der søger at udleje. Hvordan vil I høre det? Er det arkitektens eller investorens rolle?

    SOFIA LUNDEHOLM: Jeg tror, det meget afhænger af den rette balance mellem funktionerne. Du kan ikke fokusere for meget på ét aspekt, men skal sikre et varieret niveau af aktiviteter. Derudover er dele af masterplanen lavet i symbiose med det lokale mikroklima. Ved at bruge software, undersøger vi, hvilke funktioner der vil fungere på forskellige områder. For eksempel placerer vi cafeer der, hvor der er sol, og hvor forholdene tillader, at man bruger tid udendørs. Det er meget vigtigt at skabe aktiviteter, der vil give liv til området, så det giver mening at undersøge grundigt, hvor lejligheder, kontorer, butikker og restauranter skal placeres.

    Men vil lejlighederne ikke kun være tilgængelige for velhavende investorer, der vil udleje? Det ser man på andre havnefronter.

    MATEUSZ MASTALSKI: Vi ser gerne, at det bliver et sted for de mindre bemidlede og middeklassen også, så der vil være dyrere lejligheder med havudsigt, men også lejligheder for unge familier, plejehjem og kollegier – vi håber, det bliver tilfældet. Projektet er så fleksibelt, at alle de funktioner i princippet kan være der.

    Hvordan overbeviser I folk om at sidde på pladser og parker udenfor i sommermånederne – på en dag, hvor der f.eks. er meget vind?

    SOFIA LUNDEHOLM: Jeg tænkte på det, da vi gik rundt i området. I ethvert distrikt kan man finde et solrigt spot, der beskytter dig fra vinden. Kender du den følelse, når du står på ski og solen skinner, og selvom temperaturen er meget lav, tager du din jakke af? Hvis du tænker over det, kan du skabe offentlige steder som det. Vejret betyder ikke noget, hvis stedet er godt og rart. Måske skal du bare have et tæppe.

    MATEUSZ MASTALSKI: Vi tænker over det, når vi planlægger funktionerne. For eksempel kan den gamle dock blive brugt som pool. Det er vi helt sikre på, at folk vil bruge.

    Kun om sommeren?

    MATEUSZ MASTALSKI: Det er ikke noget problem at forlænge brugsmønstret til resten af året. Du kan bygge en sauna, så vinterbadere får glæde af vandet om vinteren.

    SOFIA LUNDEHOLM: Om vinteren kan du også aktivere omrpdet med skøjteløb og julemarkeder.

    Jan Gehl sagde sidste år i Gdansk, at for 50 år siden i København, rystede folk på hovederne og sagde, at ingen ville bruge byen, fordi det er for koldt. At det kan man kun gøre i Italien. Men idag er danskerne mere italienske end italienerne, joker han med.

    MATEUSZ MASTALSKI: Kulturelle problemstilliner er af stor betydning for det her område. Vores generation i Polen er kun lige begyndt at lære, hvordan man kan bruge byen. Før havde vi ikke den frihed. Først nu kan vi drikke en øl på en cafe på et torv – det er de små ting, der virkelig tillader dig at nyde livet i en by.

    Området er vindbidt, og forholdene lægger ikke op til, at man kan bygge et levende byområde med masser af liv. I har beregnet, at man kan tilbringe 14 komfortable uger udendørs i området som det er nu, men siger, at I kan forlænge den periode med 7 uger. Hvordan vil I gøre det?

    MATEUSZ MASTALSKI: Det er et spørgsmål om urbant design. Bygninger, som bevoksning, vil beskytte offentlige områder. Vi har forsøgt at placere bygningerne, så de ikke skaber unødige, lange vindkorridorer, og så de offentlige pladser ikke ligger i skygge. Placeringer af bygninger, proportioner i dem, åbninger – det betyder alt sammen noget.

    SOFIA LUNDEHOLM: Når du designer en masterplan, er du nødt til at se det meget ovenfra, men du må altså forestille dig selv stående dér på gaden. Du er nødt til at teste planen på egen hud, se dig omkring og se, hvordan det må føles som fodgænger.

    I Polen er det et ret nyt fænomen at planlægge med mikroklimaet.

    MATEUSZ MASTALSKI: Der er kun få virksomheder I verden, der arbejder sådan med det, og de er blandt andet i Danmark og i Sverige. For os, når skalaen ændrer sig så meget, er det personlige perspektiv et nøglefokus.

    Hvordan kommer vi til at bevæge os rundt i den nye by, Young City?

    MATEUSZ MASTALSKI: Vi foretrækker, at det bliver på cykel. Vi elsker cykler, selvfølgelig.

    SOFIA LUNDEHOLM: Vi ved ikke med sikkerhed, hvordan urban trafik vil udvikle sig I fremtiden. Derfor kan vi ikke bygge et nyt distrikt, der er afhængigt af en transportform frem for en anden. Projektet er nødt til at være fleksibelt.

    MATEUSZ MASTALSKI: Byplaner involverer at introducere et tog i ul. Popieluszko. Men vi må være sikker på, at byen stadig kan bevæge sig, hvis projektet er forsinket. Det er vitalt, at the Young City er fodgænger-venligt, ikke designet fra bilens perspektiv. Ja, biler er nødvendige, og vi skal tilbyde parkering, men vi vil være gladere, hvis de områder i stedet var fulde af fodgængere. I dagens verden er vi nødt til at reducere antallet af biler.

    Hvad vil der ske med ul. Popieluszko? Den løber igennem skibsværftet.

    MATEUSZ MASTALSKI: At kommunikere planen var helt afgørende. Selv hvis vi antager, der kommer to vejbaner mere, er der stadig måder at give vejen en bedre urban karakter.

    Hvordan ser I Young City om 20 år?

    MATEUSZ MASTALSKI: Den bliver grøn, vi kommer til at spadsere på pladserne, vi cykler. Uanset om det er regn eller sol, sommer eller vinter, har vi en følelse af, at byen er i live.

    SOFIA LUNDEHOLM: Der vil være mange interessante hsitoriske og modern bygninger. Det bliver et sted for mennesker, der holder af at være tæt på vandet, at bruge caféer og restauranter, men også for turister, som gerne vil lære noget om stedets historie. Young City vil ikke længere være en isoleret ø, men en vital del af Gdansk.


    Ejerne af den tidligere Imperial Shipyard er virksomhederne Re-Vive og Alides. Sidste år i april udviklede den belgiske udvikler firmaet Stocznia Cesarska Development og annoncerede, at de ville skabe et levende bydistrikt på det 16 hektar store område. Henning Larsen vandt den internationale konkurrencen om at designe masterplanen. Denne artikel blev oprindeligt publiceret i det polske medie Wyborcza.pl. Interviewet er foretaget og skrevet af Ewa Karendys. Den originale artikel er blevet forkortet.