• Q&A: Træ giver bæredygtig arkitektur en lys fremtid

    Bygninger af træ behøver ikke at ligne alpehytter. Vi ser på, hvordan trækonstruktioner kan bidrage til mere bæredygtige og komfortable rum.

  • Ny teknologi, ny forskning og fokus på bæredygtighed har genoplivet et af de mest traditionelle byggematerialer. Fabia Baumann, vores nye kollega med speciale i træ, trækker på sin baggrund inden for tømrerarbejde, ingeniørarbejde og arkitektur for at undersøge, hvordan træ kan bidrage til at skabe en grønnere fremtid.

    Vi har ikke før haft en specialist i træ på vores tegnestue. Hvor stammer din interesse for træ fra?

    Når man vokser op i Schweiz er man eksponeret for meget træbyggeri. Min familie boede i et gammelt hus med en smuk træstruktur. Min farfar var snedker - det er et ret almindeligt arbejde Schweiz, og et job som folk er stolte af. Min egen interesse udviklede sig gradvist - til sidst kom jeg i lære som snedker, hvilket jeg var i tre år.

    Jeg elskede virkelig tømrerarbejdet, men det er også hårdt arbejde. Du arbejder hver dag med dine hænder – så over tid udsætter man sin krop for meget pres. Jeg ønskede derfor at gå i en mere teoretisk retning, men stadig i træindustrien, fordi jeg bare var blevet forelsket i materialet og bygningerne. Jeg fik senere en praktikplads hos Helen & Hard, og et studie i Stavanger, Norge, med stort fokus på trækonstruktion. Jeg studerer nu til arkitektonisk ingeniør på DTU.

    I de sidste par år har vi set flere og flere bygninger af træ - alt fra højhuse til mindre lejligheder. Hvordan kan det være vi oplever netop det ”comeback”?

    Jeg tror, man kan se på det fra et historisk, teknologisk og miljømæssigt perspektiv. Historisk var træ forbudt som byggemateriale i nogle byer, da det blev betragtet som en brandfare. Man favoriserede stenkonstruktioner som et tegn på rigdom. I dag har bedre viden og flere sikkerhedsreguleringer medført, at træ er tilbage i byerne.

    Med hensyn til brandsikkerhed skal man også overveje materialets adfærd, når den faktisk brænder, især i forhold til stål eller beton. Stål og træ viser flere advarselstegn inden det kollapser. Træ forkuller på overfladen, hvilket sikrer stabiliteten og forsinker brændeprocessen. Beton har omvendt en tendens til bare at smuldre uden varsel efter lang eksponering for varme. Træ er ikke så farligt som vi troede det var engang.

    Hvilken teknologisk udvikling har påvirket trækonstruktionen i de seneste år?

    Krydsfiner eller limtræ er blevet meget popularitet og åbner op for helt nye muligheder for trækonstruktioner. Det giver os mulighed for at skabe store træelementer af mange mindre træstykker. Det gør, at vi ikke længere er så begrænset af tilgængeligheden af tømmer. Æstetisk og teknisk er det lettere at håndtere og mere alsidigt i konstruktioner. CNC- og robotteknologi har også haft stor indflydelse på, at man nu præcist og hurtigt kan erstatte nogle traditionelle snedkeropgaver, som tidligere var meget arbejdskrævende og derfor også dyre. Traditionelt var disse træ-på-træ-konstruktioner den eneste måde at forbinde en bjælke til en søjle, men det er for dyrt, fordi det er så arbejdskrævende. Nu kan robotstyrede skæremaskiner meget nemt skære disse traditionelle konstruktioner ud.

    Hvordan passer træ ind i det større billede for at skabe mere bæredygtig arkitektur?

    Hvis man ser på, hvordan vi fremstiller forskellige byggematerialer, så har stål for eksempel brug for meget høje temperaturer. Stål skal formes og behandles, og det er meget CO²-tungt. Det samme gælder for cement og deres cementovne. Til sammenligning skaber produktionen af træ som byggemateriale næsten en netto-reduktion af CO² sammenholdt med det CO², som træernes fotosyntese fjerner fra atmosfæren. Man kan tænke på træstammen, og de stykker træ, der kommer fra det, som en slags CO²-beholder. Træer bruger CO² og opbevarer det i deres celler, når de vokser, mens de frigiver ilt tilbage i atmosfæren. Så længe materialet bruges i bygningskonstruktioner, så er CO²-en låst inde. En anden ting at overveje er også den længere livscyklus for træ. Antaget, at en træstamme bliver skåret ud som en stor bjælke til en bygning, så kan den genanvendes, hvis bygningen en dag skal rives ned. Også på længere sigt kan træet laves om til eksempelvis spånplader, og måske senere endda bruges til at opvarme et hjem. Det kan man ikke gøre med beton eller stål. På denne måde kan træ udfylde mange nye roller efter sit ”liv” som byggemateriale.

    Siden du kom til Henning Larsen i maj, hvad har du da fokuseret på? 

    Mit fokus er at bringe mere træ ind i arkitekturen, og at bidrage til de arkitektoniske og tekniske beslutninger, så vi kan bruge træ på den bedste måde. Fordi jeg kan blive involveret i projekter fra begyndelsen af designfasen, kan jeg komme med inputs tidligt. På den måde kan vi bruge træ på den bedst mulige måde, snarere end at komme med løsninger på bagkant, blot for at imødekomme brugen af træ. På denne måde bliver arbejdsprocessen optimeret til fordel for træ. Ud over de arkitektoniske overvejelser, så tror jeg også, at min baggrund kan bidrage til de æstetiske overvejelser af træ som materiale. Forskning tyder på, at plottet træ i konstruktioner bidrager positivt til folks humør – fx i et kontorlandskab. Træ giver en hyggelig, naturlig følelse, som kan hjælpe os med at fokusere og føle os mere tilpas. 

    En træbygning behøver som sagt ikke at ligne en idyllisk alpehytte. Man kan bygge kernekonstruktionen i træ og skabe en meget moderne facade, og stadig nyde træets strukturelle og miljømæssige fordele. At arbejde hos Henning Larsen er virkelig et perfekt match, fordi man aktivt ønsker at udforske træets muligheder. Jeg føler at tegnestuen er klar til at investere i vores fremtid, for at undersøge, hvordan vi kan bruge træ som byggemateriale i Danmark og udlandet.

Du har tilføjet et nyt link til din samling Du har slettet et link fra din samling