Du har tilføjet et nyt link til din samling Du har slettet et link fra din samling
  • At bygge højt i en lille by

    Med sine 70 meter er Hotel Alsik en tilføjelse til skylinen i Sønderborg, som er umulig at overse. 

  • Den danske havneby Sønderborg lidt nord for den tyske grænse har længe tiltrukket besøgende på grund af sin charme og idyl: Vandrestier, historiske byrum og kystfiskeri har gjort byen til en lokal attraktion.

    Nu har en ny bygning skabt en ny dimension til byen.

    Det er designet til at forstærke den fornyede energi i byen efter en gennemført masterplan af Frank Gehry og tilføje kosmopolitisk storhed til byens centrum og aktivitet og summen omkring.

    Tårnets 19 etager er i kontrast til den traditionelle lave murstensarkitektur, som dominerer i byen. For Louis Becker, Partner og designansvarlig, er er den arkitektoniske ambition netop at balancere den nye udvikling med den lokale identitet.

    ”Vi ønskede at bygningen skulle rejses som en hyldest til lokal historie, som en adaption af den lokale arv, men stadig pege fremad,” siger han.

    ”Vi ser Hotel Alsik som et fyrtårn, der forankrer Sønderborg som en by i rivende udvikling, men også et mødested, der gavner det lokale community og tiltrækker nye besøgende.”

    Farvepaletten i Hotel Alsiks facade af aluminium og glas reflekterer de orange, røde og brune nuancer, der definerer murstensudtrykket i resten af Sønderborgs havn. Mønstret på facaden er en abstraktion over mursten. På toppen har et 360-grader panoramisk udsigtspunkt givet mulighed for alle byens borgere til at nyde udsigten over havnen – ligesom at etagen som et bånd af lys vækker lignelser om et fyrtårn, en hyldest til byens maritime historie.

    Hotel Alsik åbnede i Juni 2019 og markerede et skift for byen mod en urban genopståelse.