Du har tilføjet et nyt link til din samling Du har slettet et link fra din samling
  • »Klasselokalet som vi kender det er en saga blot«

    Når læring kan finde sted på en smartphone, er måden vi anskuer det fysiske klasselokale under forandring. Partner Signe Kongebro deler sine indsigter i fremtidens klasseværelse.

  • Ideen om læring lever ikke længere i et-lokales klasseværelser. Uddannelse har transcenderet fysiske grænser: Via en smartphone kan vi nu trække et klasselokale op ad lommen i bussen eller erhverve os en universitetsgrad hjemme på den bærbare computer. Som vi tilpasser os forandringerne i, hvordan, hvornår og whbor vi lærer, må vi overveje formen og funktionen på læringsrum i fremtiden.

    I takt med, at læring flytter ud af klasseværelset, udfordres den konventionelle ide om, hvad der udgør et læringsrum. Ifølge Signe Kongebro, partner i Henning Larsen og leder af mange af vores læringsprojekter, er den en stadigt større udfordring at etablere en distinkt arkitektonisk identitet i læringsrum.

    Identitet i fokus

    Engang var bygninger tydeligt en del af et campus eller et skoleområde. I dag er de grænser mere flydende, siger Signe Kongebro.

    ”Vi ser et større behov for at skabe en destination, fordi der er så meget konkurrence omkring, hvem der kan tilbyde læring. Gratis onlinekurser, organiseret digital læring, alternative community læringstiltag og konkurrerende universiteter, særligt i udlandet. Campusser er nødt til at være attraktive, og de er nødt til at tilbyde noget til de studerende, forskere og besøgende – noget, der er andet og mere end uddannelse,”

    Særligt i urbane områder, er grænsen mellem et institutionelt campus og den omkringliggende by mere sløret. Når campusser vokser på områder, hvor pladsen er knap, må de adaptere læringsrummet og deres undervisningsmetoder til eksisterende rum – og genfortolker sådan klasselokalet i atypiske rammer.

    Læring som personligt anliggende

    Læringsmodellen, hvor en underviser leder en klasse ved at stå foran dem, bliver til stadighed forladt til fordel for en mere samarbejdende, demokratisk struktur. Breakout-grupper, samarbejdsborde, decentraliserede arbejdsstationer mv. er nøgleelementer i denne nye læringsmodel. Det giver mere autonomi til den enkelte studerende. Efterhånden som vi anerkender individualitet i læring i de fysiske strukturer, kan vi reflektere over, hvordan vores design af rum bedre kan understøtte de individuelles behov og præferencer.

    ”Nogle mennesker er meget aktive i deres læringsproces, mens andre har brug for at sidde, reflektere, og gradvist tage det hele ind. Det er så vigtigt, at vi er bevidste om, hvem der er i vores læringsrum, og designe til dem,” siger Signe Kongebro.

    ”At designe læringsrum handler mindre om at designe rum til uddannelse, men i stedet at overveje, hvad der hindrer læring, og hvad der understøtter læring, og designe et rum, der supporterer de findings. Når du er komfortabel og føler dig tryg, er du så meget mere åben over for nye ideer. Hvis du er i den modsatte situation, er du ikke. Der er en fundamental ide om komfort og respekt for menneskets behov, der skal tages alvorligt”

    Intuition i materialer

    At designe læringsrum er en styrkeprøve i wayfinding, i user experience, i at undersøge og forstå, hvordan bygninger møder brugerens behov på deres præmisser. Særligt i den tidlige uddannelse, hvor klasselokalet udvikler sig mod at understøtte det vigtige forhold mellem krop og rum.

    ”Et godt læringsrum er intuitivt. Det er et sted, hvor du kan lære af bygningen – hvor bygningen er en underviser. Særligt for unge studerende er det vigtigt, at læringsrummet er en 350 grader oplevelse. Her er det ikke kun hovedet, der lærer, men også kroppen,” siger hun.

    ”Der skal være værdighed og intentioner i de materialer, du vælger. Og det er vigtigt at huske, hvordan kroppen møder lokalerne. Hvordan et dørhåndtag virker, hvordan en trappe virker og hvad den kan, hvordan du kan bruge et vindue. Det skal ikke komme med en manual,” siger hun.