• Henning Larsen fejrer 60 års-jubilæum

      I de kommende måneder fejrer vi vores 60-års jubilæum med en bred vifte af initiativer, blandt andet med en ny bog og events over hele kloden.

    • 2019 markerer Henning Larsens 60 års jubilæum. I løbet af de 60 år er vi vokset fra at være et københavnsk arkitekturstudie til en global virksomhed med kontorer over det meste af kloden - fra New York til Hong Kong og projekter fra Lapland til Filippinerne. 

      Vi blev grundlagt i 1959 af den danske arkitekt Henning Larsen, hvis navn vi stolt bærer idag. Selvom en masse har ændret sig, har vores tilgang til arkitektonisk praksis ikke ændret sig gennem tiden. Vi har altid set på arkitektur med nysgerrighed og artistisk vovemod, og har funderet vores indsats på vidensbaseret design og et øje på detaljen.

      For at markere de 60 år, vil vi blandt andet lancere et website, der udfolder de mange historier fra vores tid i verden - fra de kendte til de mere ukendte milepæle, mennesker, lykketræf, sejre og alt det hårde arbejde, der har gjort det hele muligt.

      Genopdag SKALA

      I 1985 grundlagde Henning Larsen SKALA - en arkitektonisk avis og et galleri i København. I næsten et årti var SKALA en budbringer af diskussioner om skandinavisk design, der reflekterede over og forstærkede de forskellige stemmer og retninger inden for datidens arkitektur. 

      Når vi fejrer Henning Larsens 60 år i branchen, relancerer vi SKALA med en målsætning om at fostre nye diskussioner om arkitektur. SKALA genopstår som en række design charettes, der rejser mellem vores kontorer og udforsker forskellige ideer og emner, der er relevante for den lokale kontekst.

      Vær med, når vi markerer 60 år med design - flere informationer følger her på sitet og på sociale medier. 

    Du har tilføjet et nyt link til din samling Du har slettet et link fra din samling