• CEO Mette Kynne Frandsen modtager ridderkors

      CEO og Partner i Henning Larsen, Mette Kynne Frandsen, er blandt de seneste modtagere af ridderkorset.

    • H.M Dronning Margrete har igen uddelt ridderkorset til en række danskere. Blandt dem er direktør i Henning Larsen, Mette Kynne Frandsen.

      Hun modtager ridderkorset for sin mangeårige indsats for dansk arkitektur og den kreative branches evne til at skabe vækst for Danmark.

      Mette Kynne Frandsen har været en del af ledelsen i Henning Larsen siden 1998 og blev i 2003 udnævnt som administrerende direktør. Hun er uddannet Arkitekt MAA fra Kunstakademiets Arkitektskole i 1987 og siden MBA Byg.

      Igennem sin lange karriere har hun bestredet en lang række poster – blandt andet har hun siddet i en række regeringsnedsatte udvalg og eksportråd, altid med fokus på at rådgive om kreative erhverv. Hun har også bestredet en række bestyrelsesposter, og for nuværende er hun bestyrelsesformand i DI Rådgiverne.

      Mette Kynne Frandsen modtog prisen ved audiens hos HKH Kronprins Frederik mandag den 19. august.

    Du har tilføjet et nyt link til din samling Du har slettet et link fra din samling