Du har tilføjet et nyt link til din samling Du har slettet et link fra din samling
  • På Herlev Hospital er der nu et frirum med plads til sorg

    Rolige haver, bederum og område til refleksion giver Center for Fordybelse og Tro et fokus på det personlige element i healingprocessen.

  • Hvor søger vi hen, når vi er midt i en sorgproces? Når vi følger en af vores nærmeste med en alvorlig diagnose eller gennemgå en operation, hvor har vi så mulighed for at søge hen, og hvordan kan vi give plads til den helende proces?

    Det nyåbnede Center for Fordybelse og Tro på Herlev Hospital, designet af Henning Larsen, repræsenterer ikke blot en fysisk forlængelse af hospitalet, men ser også et bredere perspektiv på en healingproces. Området giver patienter og pårørende familier mulighed for at søge støtte, finde troen og stilheden i svære tider, og fungerer som et mere empatisk alternativ til venteværelser og hospitalscafeer.

    ”Uanset om man er troende eller ej, har de fleste behov for at kunne tale med nogen om livets store spørgsmål og for at kunne opsøge stilhed og fordybelse,” siger Sophie Hæstorp Andersen (S), regionsrådsformand i Region Hovedstaden og fortsætter: ”Med Center for Fordybelse og Tro på Herlev Hospital kommer vi endnu et skridt på vejen til et mere menneskeligt sundhedsvæsen, som ikke bare ser en patient, der skal opereres og have den rette medicin, men på mennesker, som også har følelsesmæssige og åndelige behov.”

    Center og Fordybelse og Tro indeholder fire centrale rum, som er omringet af en ydre cirkulær væg. Tre af disse rum er bederum: Et lille Kristent kapel, et muslimsk bederum vendt mod Mekka, og et neutralt bederum uden religiøse symboler. Det fjerde rum er et centralt fællesrum, som giver familier mulighed for at fordybe sig med hinanden. De indre rum og den cirkulære væg er fyldt med reflekterende pools og skønne planter, som skaber en neutral isolering fra omverdenen.

    Det harmoniske sammenspil af vand, planter og dagslys understøtter centerets rolle som et helende sted. Seneste research om menneskers helbred viser, at fysiske stresssymptomer, såsom blodtryk og hjerterytme, falder kun få minutter efter, man bliver udsat for naturen og dets elementer. Duften af naturen og grønne blade står i skærende kontrast til de sterile hospitalsgange, hvilket understøtter den empatiske mulighed for fordybelse bygningen giver mulighed for.

    Center for Fordybelse og Tro er med sin unikke atmosfære en øvelse i medfølende arkitektur, som skaber et nødvendigt rum for personlig healing. Hospitalspræst Matilde Nordahl Svendsen glæder sig til at tage Center for Fordybelse og Tro i brug:

    ”På hospitalet tager vi os af den fysiske behandling af vores patienter, men med Center for Fordybelse og Tro kan vi også tilbyde nogle smukke og æstetiske rammer, som imødekommer forskellige former for åndelig refleksion og mulighed for at trække sig tilbage fra hospitalets hektiske hverdag.”