Du har tilføjet et nyt link til din samling Du har slettet et link fra din samling
  • Vi designer et funklende fyrtårn til Norges Arktiske Universitetsmuseum i Tromsø

    Sammen med COWI, Borealis og SLA har vi designet det 19.700 m2 nye vartegn, som skal rumme en af verdens nordligste kulturinstitutioner, og som indgår som et led langs en ny kultursti i Tromsø, der skal trække besøgende fra byen ned til havet.

  • ”Vores design tager afsæt i det nordlige Norges storslåede natur og kulturhistorie,” siger partner i Henning Larsen, Peer Teglgaard Jeppesen. ”Designet er moderne, men bygger samtidig på en lokal tradition for at lade byens vartegn lyse op som pejlemærker i det vintermørke landskab.”
    Det nye museum skal huse Tromsø Universitets kulturhistoriske artefakter og naturhistoriske arkiver; to hidtil selvstændige samlinger, der er vokset ud af deres tidligere hjem. En bygning øverst på grunden (i dag Tromsø Center for Moderne Kunst) vil blive bevaret, og udsigten over havet fra dette sted kommer til at danne en central akse i organiseringen af den nye bebyggelse ned over det skrånende terræn.
    Museets indgange placeres i stueetagen, i hjørnerne på Museumsgata og Strandvegen, og byder på henholdvis billetsalg, museumsshop og en café med udendørsservering langs havnefronten. Bygningen møder vandet i en stor amfilignende trappe, der skal fungere som offentlig samlingsplads for besøgende og forbipasserende og ved større begivenheder.
    ”På trods af havets nærvær og store betydning for byen, er Tromsøs havnefront stort set ikke-eksisterende i det offentlige rum,” forklarer Jeppesen. "Med vores fokus på den natur- og kulturhistoriske udvikling i Norges nordligste områder og Arktis, og takket være den dramatisk skrånende grund, forsøger vi med museet at genforene byen og havet som en hyldest til regionens historie."


    Dette fejres også
    Det nye museum består af en solid skiferbase, der er kilet ind i bjergskråningen, hvorpå der hviler fire selvstændige, translucente bygningskroppe. Facaderne på den øverste, svævende del er sammensat af kassettelignende moduler, som kan vedligeholdes og udskiftes individuelt. I dagslys fremstår de uigennemsigtige og mælkeagtige, men om natten omdannes de til en klynge af blussende lygter. De sarte, glødende masser oven på skiferbasen henviser til de indfødte sameres teltlignende lávvu-bebyggelser, hvis lærredsvægge lader lyset indefra stråle ud på den frosne vinterjord.
    Den største udstillingssal er dedikeret til fremvisningen af ​​et blåhvalskelet. Skelettet hænger ned fra loftet, så besøgende kan opleve fundet i sin helhed både oppe-, nedefra og fra siden. Ud over typiske udstillings- og forskningsfaciliteter vil museet også rumme et auditorium med plads til 200 tilhørere samt et antal mindre undervisningslokaler og studereværelser.
    Indvendigt står museets materialevalg i skarp kontrast til det kølige ydre: Som et blødt modspil til skifergulvet er væggene beklædt med træ, som dels dæmper lyd, dels skaber et varmt og hyggeligt interiør. Udstillingsdesignet skelner mellem formidling målrettet mod henholdsvis offentligheden og eksperter. Men selv de mest delikate udstillingsgenstande bliver synlige for alle ved hjælp af perforerede træskærme, der adskiller de offentlige områder fra de bagvedliggende forsknings- og opbevaringsfaciliteter.
    Designet til det 19.700 m2 nye museum er udviklet i samarbejde med COWI, Borealis og SLA. Byggeriet forventes at påbegyndes i starten af ​​2023.