Du har tilføjet et nyt link til din samling Du har slettet et link fra din samling
  • En ny ø midt i København

    Forenden af Århusgadekvarteret får Nordhavn et helt nyt byområde. På denne unikke placering opføres Nordø, der vil skabe rammen for 115 boliger, 2 erhvervsdomiciler og et hotel på i alt ca. 55.000 m2. Nordø, der før var en del af redmolen, er nu blevet skåret fra med en kanal, og ligger nu som ø for sig og skaber sit eget fællesskab.

  • NordØ – by, kultur og natur

    Med en tæt kobling til Århusgadekvarterets bymiljø og retailstrategi, handler Nordø som by om fællesskab, diversitet, et styrket socialliv og om at bo tæt. Dette gælder både udviklingen af byrummet og byggerierne, der skal skabe en enestående bydel fyldt med stærke kontraster, hvor hver funktion bidrager til hinanden. Det forfinede møder det robuste, og byen møder vandet.

    ”Nordø er et sted, der både er en del af byen og samtidig en ø – det er en luksus at kunne tage hjem til øen, over broen, og væk fra København og dog alligevel være så tæt,” siger Louis Becker om konceptet.

    Muligheden for adgangen til havnen er med til at gøre livet på Nordø til noget særligt. At etablere en særlig relation mellem bygninger og adgang til vandet, vil kunne understrege det særligt københavnske liv på Nordø.

    Havnen er et område med adskillige karakterfulde kulturspor. Disse kvaliteter er en vigtigt del af udviklingen af Nordøs bygninger og byrum gennem en nyfortolkning af havnens historie, karakter og kvaliteter.

    Byggeriet opføres med de røde mursten, der tager sin inspiration fra Østerbros klassiske karrébebyggelse, som skaber et intimt landsby miljø med gaderum og gårdmiljø og samtidig refererer til det gamle industriområde.

  • Ikke bare et andet nybyggeri

    Med vand til alle sider og udsigt til både Sverige og tilbage over København, er Nordø noget ganske særligt.

    Sammen med PFA ejendomme giver vi køberne en mulighed for at få forskellige designretninger, der gør hjemmene endnu mere personlige. Lejlighederne kan designeres med fire forskellige designlinjer, der er helt specielle for lige dette byggeri.

    ”Nordø er ikke som noget andet boligbyggeri. Designretningerne vi har valgt er rigtig besværlige, men det gør også byggeriet til helt særligt. Det er ikke bare et andet nybyggeri,” siger Louis Becker, Design Principal hos Henning Larsen.

    Lejlighederne er særligt inspireret af dagslyset, både fra himlen over, men også fra refleksionen fra vandet. Ligegyldigt placering har alle lejligheder en positiv relation til dagslyset. Lejlighederne er store, spatiøse med højt til loftet og til himlen, med terrasserne der en integreret del af stuerne.

    DGNB-certificering til guldniveau

    Boligerne på Nordø DGNB-certificeres til guldniveau. En DGNB-certificering er en standard, som er blevet introduceret med fokus på at opretholde omfattende og moderne målinger for bæredygtighed. Der tages højde for både miljømæssige, sociale og økonomiske aspekter af bæredygtighed under udviklingen og opførelsen af byggeriet. Endnu et grundprincip i en DGNB-certificering er at sikre et godt indeklima gennem dagslys, temperatur og ventilation der fungerer fra ibrugtagningen.

    Nordø er ved at blive formet og vil stå færdig til indflytning i 2023.