• Henning Larsen vokser og satser på bæredygtighed

    Henning Larsen og Rambøll arkitekter og landskabsarkitekter vil sammen styrke brandet Henning Larsen, hvilket betyder mere end en fordobling af brandets størrelse i global skala. Samarbejdet er en strategisk beslutning om at investere i bæredygtighed.

  • I januar 2020 blev den internationalt anerkendte arkitektvirksomhed Henning Larsen en del af Rambøll. Det første år har været business as usual, men per 1. september 2021 samles arkitektur, landskab, byudvikling, grafisk design, interiør og lysdesign under Henning Larsen brandet. Derved vil ca. 300 Rambøll-medarbejdere møde sine kunder under Henning Larsen brandet.

    ”Det er en vigtig milepæl i den rejse vi satte ud på i januar 2020. Nu har Henning Larsen brandet en langt stærkere tilstedeværelse i både Danmark og Norge, og kan kombinere et stærkt lokalt kendskab med internationalt udsyn,” siger Mette Kynne Frandsen, Managing Director for Henning Larsen. ”Samtidig kan vi trække på Rambølls ingeniørers viden og ekspertise inden for eksempelvis energi og vand. På den måde kan vi tage bæredygtighedsagendaen til nye højder.”

    Ønsket om at skabe bæredygtige samfund, kombineret med Henning Larsen og Rambølls fælles nordiske arv, har allerede nu manifesteret sig i mange projektet.

    Her kan blandt andet nævnes en ny stor masterplan for at omdanne det 500-hektar tidligere lufthavnsområde Downsview i det nordlige Toronto til en levende, mangfoldig og bæredygtig bydel. Et andet projekt der er værd at fremhæve, er udvidelsen af den Salling Rooftop centralt i Aarhus med en 1.400 m2 bypark, en grøn oase med udstillinger, kunstinstallationer, himmelgynger og en 360 graders kig over byen. Endelig arbejder Henning Larsen og Rambøll sammen om Kristianssunds nye opera og kulturhus på Norges vestkyst.

    ”Fælles for disse ellers meget forskellige projekter er, at de leverer på det løfte, der ligger bag vores fælles ambition. Nemlig i tæt samarbejde med vores kunder at skabe integrerede designløsninger til verdens bæredygtige byer, og byggerier med konkrete svar på de store globale udfordringer vi alle står overfor,” udtaler Mette Kynne Frandsen.

    Ved at gå sammen med Rambøll får Henning Larsen-brandet kontor i Aarhus, Aalborg, Odense samt flere forskellige steder i Norge. I det nye år forventer virksomheden at åbne tegnestuer på nye lokationer i både Aarhus og Oslo.

    I løbet af det kommende år forventer desuden Henning Larsen at styrke sin forretningsmæssige position yderligere. Samlet set er Henning Larsen-brandet en global spydspids inden for arkitektur, byudvikling og landskab med ca. 750 medarbejdere fordelt tegnestuer over hele verden, blandt andet København, New York, Hong Kong, München og Oslo.

     

Du har tilføjet et nyt link til din samling Du har slettet et link fra din samling