• To collection
    • Jacob Kurek

      Position
      Partner, Architect MAA
      Phone
      +45 8233 3069
      Phone2
      +45 2715 0269
      Email

      Som partner med ansvar for Henning Larsens internationale projekter bidrager Jacob med over 20 års erfaring, et solidt strategisk overblik samt et stort engagement i arbejdet med at vinde nye opgaver. Sammen med partner og direktør Louis Becker, har Jacob drevet tegnestuens internationalisering frem til den markante position, som den indtager i dag. Takket være hans lederskab er Henning Larsen for øjeblikket engageret i projekter i 12 europæiske og mellemøstlige lande. 

      Jacobs ekspertise kommer bl.a. til udtryk i hans evne til at udvikle stedsspecifik arkitektur, der altid hviler i en transparent og demokratisk skandinavisk tradition. Han lægger stor vægt på at møde Henning Larsens bygherrer og samarbejdspartnere lokalt, fordi han ser dialog og en tæt fælles udvikling af projekterne som nøglen til god arkitektur. Gennem årene har han opbygget stor erfaring med byplanlægning, kommercielle hovedkvarterer, kulturinstitutioner og inden for uddannelsesbyggerier senest med det toneangivende Queensland University of Technology i Brisbane, Australien.

      Jacob er grundlægger af Henning Larsens kontor i Riyadh, og arbejdede i en 5-årig periode som daglig leder af kontoret. Her etablerede han en række væsentlige internationale partnerskaber, og var ansvarlig for designet af den nye bydel King Abdullah Financial District. Distriktet bliver bl.a. takket være Henning Larsens forskning i bæredygtighed et banebrydende eksempel på, hvordan man skaber attraktive offentlige byrum i Mellemøsten. I 2010 blev Jacob udnævnt til en af de fem mest indflydelsesrige arkitekter i Saudi Arabien. Han ledte for nyligt tegnestuens arbejde med Sabic Jubail Main Building (300.000 m2) på Saudi Arabiens østkyst. Kontorbygningen er designet til møde LEED-Silver standarden, og introducerer væsentlige skandinaviske principper om fleksible arbejdsmiljøer og medarbejdertrivsel. 

      Jacob arbejder vedvarende for at give værdi tilbage til byer og deres beboere. Han er engageret i regeneration af byområder i bl.a. Irland, Polen og Belgien, hvor fokus både ligger på udnyttelsen af potentialet i den eksisterende kultur og i udviklingen af nye bymæssige kvaliteter. 

      Jacob har været lærer på Det Kgl. Danske Kunstakademis Arkitektskole i København, og blev i 2017 tildelt den lettiske arkitekturpris for hans indsats som internationalt jurymedlem. Han holder jævnligt foredrag om Henning Larsens designmetode og projekter, ligesom han deltager i workshops og som moderator i faglige fora. 

      Ansættelse

      Henning Larsen, 1996

      Uddannelse

      Det Kgl. Danske Kunstakademis Arkitektskole, 2002

    Du har tilføjet et nyt link til din samling Du har slettet et link fra din samling