• Lars Steffensen

      Position
      Partner, Architect MAA
      Phone
      +45 8233 3018
      Phone2
      +45 2715 0218
      Email

      Lars har siden 2002 været partner og en del af Henning Larsens ledelse. Han har ansvaret for tegnestuens sundheds- og forskningsrelaterede projekter. Med sin store erfaring fra det meste af Skandinavien, har han et indgående kendskab til de komplekse forhold, der kendetegner denne type byggerier; fra de første analyser til det færdige hospital eller forskningscenter. Samtidig formår Lars at kombinere de ofte teknisk tunge løsninger med en stor opmærksomhed på arkitekturen, dens detaljer, materialer og moduleringen af dagslyset. 

      Fra projektet blev vundet i en international konkurrence, havde han ansvaret for Radiumhospitalet i Oslo – en vigtig kræftbehandlings- og forskningsinstitution. I de senere år har Lars primært været beskæftiget på to store danske hospitaler; Nyt Hospital Herlev og Slagelse Akutsygehus, hvor Henning Larsen også står for etape 2-projektet. I sit arbejde med både Nyt Hospital Herlev og Det Norske Radium Hospital har Lars haft fokus på at optimere kvaliteten af det dagslys, som patienterne kommer i berøring med. Hos Henning Larsen forsker vi kontinuerligt i bæredygtighed og herunder også i anvendelsen af dagslys og kunstlys. Det er bevist, at kontakten med naturligt dagslys fremmer både patienters helingsprocesser og studerendes indlæring.

      Lars er desuden en erfaren byplanlægger, og står bag tegnestuens forslag til omdannelse af Carlsbergs område i Valby. Han har også ledet Henning Larsens arbejde med en udviklingsplan for Danmarks Tekniske Universitet (DTU). Udviklingsplanen blev lavet fra bunden med det sigte, at universitetet skulle gå fra en bebyggelsesprocent på 35 til 125 % i en kombination af erhverv, forsknings- og uddannelsesfaciliteter. Han har yderligere været involveret i planlægningen af veterinæruniversitetet og -instituttet Campus Ås ved Norges miljø- og biovidenskabelige universitet (NMBU). Projektet, der er under opførelse, er det største og mest teknisk avancerede statslige byggeprojekt i Norges universitetssektor, nogensinde. 

      Ansættelse

      Henning Larsen, 1992

      Uddannelse

      Det Kongelige Akademis Arkitektskole, 1992
      Bygningskonstruktør, 1985

    Du har tilføjet et nyt link til din samling Du har slettet et link fra din samling