• Michael Sørensen

      Position
      Partner, Lead Design Architect, Architect MAA
      Phone
      +45 8231 3134
      Phone2
      +1 (646) 844 7384
      Email

      Michael kom til Henning Larsen i 2006, og blev udnævnt til partner i 2016. Han har en international profil, og har været designansvarlig for projekter i blandt andet Sverige, Tyskland, Irland, USA og Canada. En del af Henning Larsens internationalisering involverer en øget positionering på det nordamerikanske marked. Michael spiller en central rolle i denne ambition. Han har stået i spidsen for de vundne konkurrencer om Etobicoke Civic Center i Toronto, Carl H. Lindner College of Business i Cincinnati og Minneapolis City Hall. 

      Idealet om interaktion mellem undervisere og studerende er central for alle Henning Larsens uddannelsesbyggerier. Michael har en indgående forståelse for kravene til fremtidens arbejdsstyrke. I Lindner College kommer denne tilgang til udtryk i den synergi mellem uddannelse, innovation og research som bygningens struktur på universitetets West Campus giver mulighed for. Lillebælt Business Academy i Odense og Campus Roskilde er begge vigtige eksempler på uddannelsesbyggerier, som Michael har været en del af.

      Michaels ekspertise dækker også et indgående kendskab til den udvikling, som kommunale institutioner, heriblandt rådhusene, for tiden undergår. De skandinaviske idealer om transparens, demokrati og borgerinddragelse er tydelige i projekter som Uppsala Rådhus samt i Etobicoke Civic Center, som Michael var Design Director for. Henning Larsens kommunale bygninger søger alle at gå i dialog med borgerne og inviterer dem ind i hjertet af bystyret. Offentlige passager, udstillingsrum og caféer gør bygningerne til attraktive destinationer i byen.

      Michael studerede i Aarhus. I 2016 blev han udvalgt til medlem af det prestigefyldte Kunstnersamfundet under Det Kongelige Akademi for de Skønne Kunster.

      Ansættelse

      Henning Larsen, 2006

      Uddannelse

      Aarhus Arkitektskole, 2000

    Du har tilføjet et nyt link til din samling Du har slettet et link fra din samling