• Signe Kongebro

    Position
    Global Design Director, Urbanism and Landscape/Partner
    Phone
    +45 8233 3068
    Phone2
    +45 2715 0268
    Email

    Signe er stifter af Henning Larsens bæredygtighedsafdeling. Hun har siden 2008 været en del af Henning Larsens ledelse, og har som partner senest varetaget ansvaret for Henning Larsens forretningsmæssige aktiviteter i Skandinavien med særligt fokus på det danske marked. Signe er en central nøglespiller, hvad angår tegnestuens stigende professionalisering, og arbejder bestandigt med at sikre konsensus mellem fremtidige projekter og tegnestuens udvikling. 

    Hun agerer tegnestuens ansigt udadtil i flere sammenhænge, og indgår løbende i tæt dialog med såvel offentlige som private bygherrer, potentielle kunder og stakeholders om udvikling af visioner. Hun bistår oftest med at udforme strategier, der er forankret i kundens værdigrundlag. På denne måde sikrer hun, at indholdsmæssig kvalitet bliver styrende for fremtidige projekter.

    Signe er en af drivkræfterne bag det stigende fokus på bæredygtigt byggeri i branchen. I 2015 blev hun udnævnt adjungeret professor i Sustainable Architecture Studies ved Sheffield University. Hun besidder stor viden om bæredygtighed i byggeriet og ressourcebevidst design. Derudover er hun frontløber i arbejdet med at sammenkæde innovation og ny viden med arkitektur. Signe er derfor en efterspurgt hovedtaler og oplægsholder, og bidrager hyppigt til den offentlige debat gennem deltagelse i en række danske og internationale konferencer. Dertil er hun medlem af en række bestyrelser og rådgivende udvalg. Hun er en blandt flere stiftende partnere bag initiativer som REBUS Partnerskab og Sustainable Build.

    Ansættelse

    Henning Larsen, 2001

    Uddannelse

    The Cooper Union for Advancement of Science and Art, New York, 1998
    Det Kgl. Danske Kunstakademis Arkitektskole, 1999
    Arkitekten som procesleder, 2009
    DGNB Konsulent, 2012

Du har tilføjet et nyt link til din samling Du har slettet et link fra din samling