Operaen i København

I operaens foyer udspiller der sig før forestillingen og i pausen en scene, der er mindst lige så interessant som selve opsætningen. På de svævende balkoner og trapper stiller publikum sig an for at se og blive set. Deres silhuetter danner et skyggespil på salens ahornklædte skal og animerer huset, så ingen forbipasserende er i tvivl om, at forestillingen er begyndt. Mødet mellem scenekunsten og publikum fremhæves i salens intime rum, hvor parket og balkoner fremstår som ét sammenhængende møbel, der strækker sig helt frem til sceneforkanten. Operaen er en serenade – en kærlighedserklæring til kunsten og til København.