- Henning
- Larsen
Siden åbningen i 2007 er Uppsala Konsert- og Kongresshus blevet et betydningsfuldt vartegn for byen, der indbyder til nye oplevelser og udvider byens centrum. De spektakulære, lange rulletrapper i koncerthusets foyer er vores fortolkning af den røde løber, der inviterer forbipasserende og publikummer op gennem huset til de forskellige sale og ikke mindst en storslået udsigt over byens karakteristiske skyline. Koncertsalens placering på 6. sal krævede et tæt samarbejde mellem arkitekter, ingeniører og akustikere. Resultatet er en utraditionel koncertsal med en enestående akustik.